Valdemar Rørdam ved Teglgård

Et postkort sendt fra Middelfart den 11. august 1905 og bragt frem af Knud Madsen for nylig på facebook omtalte, at den kendte forfatter Valdemar Rørdam en tid havde boet ved Teglgård i Middelfart. Det var for mig en nyhed, der fik mig til at søge efter yderligere oplysninger. Der var ikke så meget om den sag.

Dog kunne jeg i en landsdækkende avis 5. oktober 1901 under overskriften ægtepagter læse følgende korte notits: ” Mellem cand-phil. Valdemar Rørdam af Middelfart og Jensine Margrethe Hansen af Blegind, thinglæst 17. september 1901 ved Middelfart Bything.” Parret var netop blevet gift den 10. september samme år. Det bekræftede, at de nygifte havde bosat sig i Middelfart. I Middelfart Avis den 22. november 1901 kunne jeg læse om ”to middelfartere” som bidragydere til Søndagsbladets julenummer. Rørdam med et digt til havet og Charlotte Eilersgaard med en fortælling.

På postkortet fra Middelfart havde brevskriveren også omtalt, at Rørdam ved Teglgård havde skrevet digtromanen ”Gudrun Dyre”. Det kan nok passe, da den udkom i første oplag 1902 og siden i mange oplag, da det var en fortælling, der havde vakt interesse og røre som følge af en efter tidens forhold frisindet erotisk fremstilling.

Parret bor ikke længe i Middelfart, men slår sig ned i Herfølge på Sjælland. Valdemar Rørdam bliver en meget produktiv og rost digter. Den kendte litteraturkritiker og forfatter Christian Rimestad har ham med i sit to-binds værk fra 1923 om den lyriske renæssance i Danmark og indleder:

”Der er i Rørdams natur noget midtpunktflyende, han har i sit sind både flyvesand, blæst og trækfugl. Han kan i en usædvanlig grad, så usædvanlig, at den kan synes så at sige umenneskelig, gøre sig til eet med vejret. Hans sjælelige fysiognomi bliver borte, han forvandler sig til en harpe, hvorpå naturen lunefuldt spiller, eller for at bruge det udtryk, hvormed Hugo karakteriserede en del af sit selv: et tonende ekko i altets midte.”

Under den tyske besættelse af Danmark udkommer bogen ”Mit bedste digt” på Skyttes Forlag 1942. Her har Rørdam af sine mange, mange digte udvalgt ”Berengarias fletning” fra marts 1915. Det er et stort og smukt digt.

På dette tidspunkt var Rørdam allerede i strid modvind, efter at han i juni 1941 i det nazistiske studenterblad ”Akademisk Aktion” havde bragt et digt, hvor han hyldede Hitlers angreb på Sovjetunionen. Efter krigen tog forfatterforeningen et opgør med de medlemmer, der var trådt over stregen i deres samarbejde med nazisterne. Blandt dem var Rørdam, der valgte at melde sig ud af forfatterforeningen, der således ikke efter deres undersøgelser kunne ekskludere ham. Siden nåede han selv frem til, at det havde været et fejltrin at offentliggøre dette digt.

I min reol har jeg værker af Rørdam med digte jeg sætter pris på. I Højskolesangbogen 1992 finder man hans ”Danmark, i tusind år” med melodi af Carl Nielsen. Han dør på den 13. juli 1946og begraves på Thurø. Jeg har på det seneste også interesseret mig for hans fejltrin og svigt under besættelsen, hvilket har vakt tanker og eftertanker.

Foto af Rørdam i bogen Dansk Forfatterforening. Gyldendal 1919.