← Peter Storms klumme

Tre kunstnere ved Lillebælt 1888.

15. oktober 2026 · Peter Storm · Damgård, Hindsgavl, Lillebælt · 1888

Agnes Slott-Møller og Marie Triepcke sopper i strandkanten ved Lillebælt i 1888
Foto: Peter Storm

Oplev historien bag Harald Slott-Møllers sommer ved Lillebælt i 1888. Læs om venskabet med Marie Krøyer, de radikale maleres møde med herskabet på Damgård og kærligheden til naturen omkring Hindsgavl.

I strandkanten en vidunderlig sommerdag! Dette billede er skabt af maleren Harald Slott-Møller 1888. Stedet er den østjyske kyst i nærheden af Damgård ved Lillebælt overfor den fynske kyst med Hindsgavlhalvøen. Personerne er hans hustru maleren Agnes Slott-Møller og deres nogle få år yngre veninde, maleren Marie Triepcke, der siden blev gift med maleren P.S. Krøyer.

Det nygifte malerpar Slott-Møllers var i den tidlige sommer 1888 på jagt efter et feriehus, inden de hen på sommeren ville begive sig til Paris på bryllupsrejse. De fandt et lille hus, som de kunne leje. De inviterede Marie Triepcke til at bo hos sig. De gav sig alle tre til at male. Harald Slott-Møller arbejdede med dette vidunderlige motiv med de unge kvinder, der sopper i strandkanten. Det er Agnes til højre og Marie til venstre.

Det var Slott-Møllers første bekendtskab med egnen omkring det smalle Lillebælt. De lejede sig sidenhen ind i et hus ved Teglgård syd for Middelfart og siden på Fænø.

Der findes en interessant beretning om deres første besøg ved Lillebælt. De fik nemlig invitation til at komme på besøg på Damgård, der ejedes af den ældre kammerherre Thygeson, der boede her med sin adoptivdatter frøken Charlotte Trap de Thygeson.

Deres lejede sommerbolig beskriver Harald Slott-Møller sådan:

”Huset, hvor vi kom til at bo, var lille, usandsynligt lille, og dog var der et rigtigt pænt værelse med klaver og pæne møbler og så to sovekamre i fuldkomment dukkestueformat. Men hvad! Udenfor var skoven og stranden og – sommeren.”

Om deres forventninger til besøget på Damgård, skriver han:

”Altså kom vi nærmest surmulende til Damgård. For selvfølgelig betragtede sådan tre med luerøde radikalisme opflaskede børn det som intet mindre end en art forræderi at spise til middag på en herregård, ovenikøbet hos en kammerherre! Man må imidlertid for vor intelligens skyld håbe, at vor surhed og dårlige samvittighed ikke har holdt sig så mange minutter.”

De blev gode venner! Og kom siden flere gange på Damgård.

Dette og meget mere kan læses i en helt ny, stor og flot bog skrevet af kunsthistoriker Anne Christiansen: Harald Slott-Møller – Erindring og værk. Gads Forlag 2025.

#Hindsgavl#Kunstner#Lillebælt#Slægtshistorie#Turisme

Flere klummer