Maleren Harald Slott-Møller om somrene i Teglgård

I 2025 udkom en stor og smuk bog om maleren Harald Slott-Møller skrevet af kunsthistorikeren Anne Christiansen. Den bygger i høj på malerens nedfældede erindringer. Hans hustru, maleren Agnes Slott-Møller har allerede her i mine små fortællinger haft ordet om hendes oplevelse af deres ferieophold ved Teglgård. Det kan nu suppleres med hans ord. Jeg tillader mig at illustrere fortællingen med et måske vovet billede, som han malede i en lysning af den tilstødende skov- Billedet blev aldrig færdiggjort, men dog indrammet i en af ham skabt kunstfærdig ramme. Han skriver:

”Og endelig! Kom så foråret med lyse dage, men desværre lysnede det ikke synderligt i vor økonomiske stilling. Alligevel lejede vi ovre ved Middelfart i Teglgård, der den gang var helt fredeligt og fuldstændigt fri for ”sommerfricher” (tysk for landligger) et lille møbleret hus, et hus ikke nogen villa, der ved tilfældige omstændigheder var ledigt. Det var ganske yndigt, for det lå så at sige på hjørnet af Fænøsund og Hindsgavl Skov, helt ned til det blide, blå farvand, med fiskernes brune net og ruser lige udenfor vinduerne. Stille og fredeligt var der, og så indtaget i stedet og egnen var vi, at vi kom igen næste år. Derfor blev disse to somre 1897 og 1898 hinanden såre lige. Desværre lignede de også hinanden i at være urolige og kølige, ja, i den første var det selv Sankt Hansaften kun 4 graders varme, så vi sad i vintertøj og plaider og så på blusene.”

Harald Slott-Møller fik ikke malet så meget. Han måtte ved siden af arbejde med medbragte tegneopgaver på kunsthåndværk så som stole, borde, buffeter, skabe, servanter og så videre. Han fik malet lidt mellem bygerne og pligtarbejdet bl.a. et landskab fra Fænø, et portræt af en pige, et aftenbillede fra Middelfart og som allerede den her nævnte lyrisk-erotiske komposition.

I sommeren 1898 fik de besøg fra Damgård af Charlotte Trap de Thygeson, som lagde til i en fiskerbåd ved den lille anløbsbro nedenfor deres sommerbolig. De kørte efterfølgende i wienervogn med to sindige brune heste og Henrik på bukken til Damgård. I årene, der fulgte, blev det til flere besøg og ophold af længere varighed på det gæstfri Damgård.

Jeg har søgt i gamle aviser, om der mon var en omtale af et hus til leje ved Teglgård, men fandt ikke noget. Jeg tillader mig ud fra beskrivelsen at gætte på, at der kan være tale om det lille bindingsværkshus mod vest Engelsborg (se illustration).