Brolægning og vandmænd – fra en rejsehåndbog 1879

Det er altid spændende at læse, hvad man i tidligere tider anbefalede turister om Middelfart. Både fordi vi har oplysninger om Middelfart og fordi vi får indtryk af, hvad man lagde vægt på at oplyse turister om. Jeg har fundet en tekst fra en rejsehåndbog i en tredjeudgave fra1879.

Byen har 2400 indbyggere og med rette kendt for sin skønne beliggenhed ved Lillebælt, der her kun er 1200 alen bredt og derfor minder om en flod. Behrendts Hotel ved havnen har have med pavillon. Edsbergs Hotel har café og restauration og stor sal med teater. Og så har C. Matzen café og restauration på Østergade. Omnibusser (hestetrukne vogne for alle) holder klar på stationen ved togenes ankomst. Posthuset ligger overfor kirken og ved siden af Rådhuset. Der er telegrafstation i nærheden. Der er fem daglige togforbindelser til Odense, Nyborg og Strib. Dampskibsforbindelser til København, Kolding, Bogense og Fredericia. Der er politikammer i Algade, hvor der er åbent fra 8-12 og 2-7. Toldkammer på havnen. Apotek midt i Algade. Der er udmærkede kolde søbade. Der er en påfaldende mængde meduser (vandmænd)!

Den lille by hvis, hvis ualmindelig gode brolægning man straks lægger mærke til, og som nu er et i stedse større omfang benyttet badested (begge hoteller modtager badegæster for en forholdsvis billig betaling pr. dag).

Så fortælles om kirken og kirkegårdene. Af industrielle etablissementer fremhæves et jernstøberi i Østergade og et eddikebryggeri i Søndergade samt skibsbyggeri på Skrillinge mark.

Der omtales udflugter til Staurbykrat og Stutterigården. Især fremhæves to udflugter til Hindsgavl, hvis park er åben for besøgende. Man kan enten tage turen til Hindsgavl via Kongebrogården, Vasnæs og Gammel slot eller gennem Adlerhus. Hjemturen kan gøres via Grønnedal, Helligkilde og Teglgård, hvor man hos skovfogeden kan få kogt vand og deslige. Her kan man også se en gammel eg, der er overvokset med vedbend.

Illustrationen er fra rejsehåndbogen og viser Middelfart set fra Snoghøj. Kunstneren er ikke nævnt, men det kan meget vel være Godfred Christensen (1845-1928), der kendes fra andre motiver fra Middelfart.