Tagrytter på kirken

Kobberspiret på Middelfart kirkes tag over hovedskibet tæt på den østre gavl kaldes en tagrytter. Et ældre udtryk, der giver mening, når man rider på tagryggen. Det spir kender vi og tænker vel ikke nøjere over det. Det kom jeg så alligevel til, da jeg læste digtet ”Nye tider” af forfatteren Otto C. Fønss i digtsamlingen ”Stemninger og Studier” fra 1889. Det er skrevet af den da 36 år gamle forfatter, der var forholdsvis godt kendt på sin tid. Han var født 1853 i præstegården i Søndergade i Middelfart (hvor nu Vestre skole ligger). Hans far Holger Lorents Basse Fønss var præst i byen. Lad os tage en strofe fra digtet:

På kirken er der sat et spir.

Men lindene, dens bedste sir.

dem har man grusomt fældet.

Og sådan er man blevet ved

et helt kvarter er revet ned

som skummelt og forældet.

Han er ikke glad for moderniseringen af spiret. Her begyndte min søgen efter historien. Kirken har førhen haft et blytækket spir på taget. Var det til pynt som en lillebror til det store tårn? Det forlyder, at der i spiret sad en mindre klokke, der kunne betjenes fra kirkens indre. Man kunne derved let ringe til messe. På toppen af spiret sad en vindfløj. Engang midt i 1880erne faldt vindfløjen ned og spiret trængte til fornyelse. I Middelfart Avis udbyder kirkeinspektionen til licitation af et nyt spir i maj 1886. Det bliver arkitekt V. Petersen og tømrermester Petersen fra Odense, der vinder.

Den 23. september 1886 kan man i samme avis læse, at stilladset nu er taget ned. Der blev lagt en seddel i spiret med oplysninger om, hvilke prominente personer, der stod bag lige fra kongen til byens borgmester. Man kan glæde sig over, at den lokale kobbersmed Vilhelm Groth har udført kobberdækningen. Det er i øvrigt samme Groth, der er mester for spiret på sindssygeanstaltens hovedbygning. Der blev indlagt et lille amatørdigt i kirkespiret:’

”Peg mod himlen,

spir du slanke!

Op fra vrimlen

løft vor tanke!

Hver, som fremmed

blev herneden,

mind om hjemmet,

mind om freden,

mind om sejr i evigheden!”

Nogle var stolte og glade. Vor digter og præstesøn havde tabt et elsket barndomsminde.

Privatfoto: Kirken med tagrytter i kobber.