Skolehaver i Skovgade

Omkring 1. verdenskrig bredte interessen sig for at supplere skolegangen i fritiden med skolehaver. Den 31-årige gifte lærer Christian Andersen ved Vestre Skole sendte byrådet en velbegrundet ansøgning om at oprette en skolehave til omkring 50 børn. Han selv ville undervise vederlagsfrit. Byrådet stillede sig velvilligt på sit møde i september 1914. Der blev fundet en jordlod på omkring 4000 kvadratalen i Skovgade. Der var tale om en brakmark på gadens vestside. På trods af, at byrådet her tænkte på at udstykke til boliger, blev forslaget om skolehaver vedtaget.

Året efter skulle man i gang. Byrådet diskuterede nu, om skolehaverne skulle indhegnes. Et byrådsmedlem udtrykte den særprægede pædagogiske holdning, at haverne ikke skulle indhegnes, så børnene kunne få at føle, hvor ubehageligt, det kan være at få sit arbejde ødelagt! Fornuften sejrede og byrådet bevilgede 60 kr. til et hegn. I øvrigt gik haverne helt ud til fortovet, så folk kunne følge med i børnenes arbejde.

Lærer Andersen fortalte byrådet, at meningen med skolehaven var at tage den i opdragelsens tjeneste, så undervisningen ikke blev ensidigt åndeligt arbejde. Børnene arbejdede af egen fri vilje. Det gav dem større lyst og fyldte deres fritid, så de afholdt sig fra at drive ledige omkring. Der ville være en fælleshave og hertil parceller til de enkelte børn. De lærte om planterne og de lærte, at anlægge en have, hvis de engang selv skulle få et hjem. Og de lærte også at respektere ejendomsretten.

Byrådet kom på besøg og var imponeret. Børnene havde selv gravet og planeret. De havde selv snedkereret lågen og bygget et skur til redskaberne. Hver år var der åben have for forældre og interesserede. Tilslutningen voksede fra 50 til 100 børn. Forsømmelsesprocenten var beskeden. Initiativet blev støttet af Dansk Skolehaveforening. Christian Andersen skrev en artikel om en fornyet haveplan udarbejdet af havearkitekt Birger Errboe, København i en beretning for Foreningen Skolehaven 1923. Ud til Skovgade var skolehavens bredde omkring 23 meter og længden af haven omkring 73 meter. Der var også etableret et bassin.

Hvor længe der var skolehaver i Skovgade, ved jeg ikke. Men allerede først i 1920erne behandlede byrådet en større bebyggelsesplan for Vesterløkken-kvarteret. Behrendtsvej skulle føres igennem til skoven. Der skulle herfra gå sideveje ned til Kongebrovej. Der skulle også etableres en tværvej fra Skovgade til det ny kvarter. Velsagtens den første Akacieallé. Og den skulle – desværre - anlægges ind over skolehaverne. Så mon ikke de nye villaer på A.C. Hansens Allé og Egevej blev enden på børnenes skolehaver? Måske nogle af dem komme til at bo her og fik chancen til at anlægge egen have? Her er vedhæftet tegning af den omtalte ny haveplan.

Der er grund til at mindes skolehavernes ildsjæl, lærer Christian Andersen og hans moderne ideer.

Foto. Fra skolehaverne i Skovgade. Lærer Andersen med stråhat.