Lærerinde i skattely

Kortet forandrede sig med ét, da Middelfart byråd i 1921 købte Hindsgavls jorde. Det gamle skel mellem gods og købstad udslettedes. Det medførte også et delvist ophør af Middelfart landsogn, der omfattede Hindsgavl og Fænø. Fænø forblev som en selvstændig kommune indtil 1970.

Man talte nu om landdistriktet som den en del, der lå øst for byen. Man kaldte det Vesterløkken, der på jævnt dansk betød den vestlige mark. Fra jordopkøbet i 1921 gik, der en rum tid inden det hele administrativt faldt på plads. Det gjaldt også det skattemæssige, idet skatten i landsognet var lavere end byskatten. Det nød de nybyggede villaer på Kongebrovej godt af. Man sagde, at de lå i skattely. Alt i alt var der tale om en omvæltning af de gamle magt- og kulturforhold.

Det medførte nogle skattesager, der endte i retten. En af dem, der blev ramt af uventede skattekrav fra Middelfart kommune var den unge lærerinde ved kommuneskolen i Grønnegade, Amalie Kalum. Hun havde gennem flere år boet i Knorregade først sammen med sin mor, der var enke og siden med sin storesøster, der i folketællingen anførtes som husbestyrerinde. De to søstre var ugifte og begge født i Norge henholdsvis 1878 og 1875.

Middelfart kommune agtede at opkræve den højere skat, der var gældende for Middelfart by. Det nægtede Amalie Kalum, hvorefter kommunen ville foretage udpantning. Amalie Kalum nedlagde protest. Udpantningen blev standset og endte i retten. Amalie Kalum mente, at hun var flyttet til landdistriktet i rette tid, det vil sige før den 1. april 1925. Hun hævdede, at hun allerede den 19. november 1924 var fraflyttet Knorregade og midlertidigt havde taget bolig på et værelse hos repræsentant Holmøe på Kongebrovej.

Det blev en skattesag som tog overskrifter i de lokale aviser. I Middelfart Venstreblad udtaler Amalie Kalum, at hun aldrig ville have lejet en dyr lejlighed, hvis hun ikke kunne opnå skattelettelse.” Så følger et længere referat fra retssagen. Den 1. november 1924 havde hun lejet en lejlighed på Kongebrovej hos en frøken Laugesen. Det havde hun gjort for at tage hensyn til sine helbredsforhold, da hun her kunne bo mere sundt. Underforstået end i det gamle hus i Knorregade. Lejligheden var temmelig dyr, 1100 kr. for fire små værelser. Husejeren frøken Laugesen oplyste i retten, at hun ikke havde haft kendskab til indlemmelsen af landdistriktet. Havde hun haft det, ville hun ikke have bygget huset, der var beregnet som udlejningsejendom.

Byretten gav i første omgang ikke kommunen medhold i deres skattekrav til Amalie Kalum. Sagen blev derefter forelagt for landsretten, der stadfæstede byrettens dom. Lærerinde Amalie Kalum havde stået på sin ret. Hun var en klog kvinde med ben i næsen. !7 år gammel havde hun i Middelfart taget Almen Forberedende Eksamen med højeste udmærkelse. Hun var som ung lærerinde aktiv i den lokale kvindevalgretsforening. Hun havde været kandidat for de radikale til byrådsvalget 1909.

Ved folketællingen 1930 finder vi hende og storesøsteren på adressen Vesterløkke Allé 22. Hun var født den 14. april 1878 i Kristiania, Norge og døde den 29. oktober 1940 på Radiumstationen Odense Sygehus.

Foto af lærerinde Amalie Kalum fra ”Vestre Skole 100 år”, 1997.