Sigrid Bennike

Det er som regel mænd, der fremtræder i historien – også i vores lokalhistorie. Det betyder på ingen måde, at kvinder er betydningsløse. Det afspejler nok i høj grad, at det er mænd, der skriver historien. Og måske også, at kvinder ikke har haft så travlt med at fremhæve sig selv. Alt dette har ændret sig. Her vil jeg omtale en enkelt kvinde, der levede i årtierne før og efter 1900. Hendes navn er Sigrid Bennike f. Tybjerg.

Hun blev 1891 som 22-årig gift med enkemand, snedkermester Andreas Kristian Bennike, der da var 35 gammel og havde børn og stedbørn. Det nye ægtepar satte også børn i verden. Andreas Kristian døde i 1898 blot 42 år gammel og efterlod et større snedkerværksted og møbelmagasin i Algade samt børn og stedbørn. Hvad skulle Sigrid nu?

En tid blev hun boende med børnene i Algade. Herefter flyttede hun til Søndergade 29, som hun sammen med Søndergade 31 havde arvet efter sin mand. Her indrettede hun systue og oprettede trikotageforretning i 1905. Og klarede sig i mange år som selvstændig. Hun havde i perioder tilknyttet en syerske og en elev. Selv dygtiggjorde hun sig også på kursus i syning af drengetøj.

Der hører mere med til at forstå hendes liv. Hun blev født i Middelfart 1868. Faderen var friskolelærer og gartner Niels Larsen Tybjerg og moderen præstedater Karen Marie la Cour. Hendes familie havde nær kontakt til mosteren Georgia la Cour, der sammen med sin mand drev den sønderjyske Skibelund Efterskole, hvor flere af Sigrids børn fik ophold. Sigrids bror Jens Tybjerg overtog efter hendes mands død redaktørposten på Middelfart Venstreblad. Sigrid var således en del af det aktive og frisindede miljø, der skabte Det radikale Venstre som udbryderparti af Venstre.

Som helt ung og ugift arrangerede hun med jævnaldrende veninder foredrag på Edsbergs Hotel, der lå på Banegårdsvejen. Som ældre var hun aktiv i det oplysende miljø omkring byens Højskolehjem, der blev drevet af hendes veninde Vilhelmine Sick. Sigrid stillede op til menighedsråd på en grundtvigiansk liste og optrådte som fremtrædende stiller for den radikale folketingsmand Slengerik. Hun var også en del af den lokale kvindebevægelse, der i forbindelse med den ny grundlov i 1915, hvor kvinderne fik stemmeret, fik plantet en ”frihedseg” på Fisketorvet. Hun døde 1937 på Sindssygehospitalet i Middelfart.

Alt i alt må man beundre denne stærke og selvstændige kvinde, der levede i en tid, hvor kvinder i offentligheden og samfundslivet trådte ud af mændenes skygge.

Desværre har jeg ikke kunnet finde et billede af hende, så jeg må nøjes med et par annoncer: Middelfart Avis 13. maj 1890 og Middelfart Venstreblad 1.5.1905 som illustrationer.