Da Brugsforeningen kom til Middelfart

”Hvor utroligt det end lyder, stod en brugsforening, som noget halvt revolutionært for alle dem, der levede i den lille bys småborgerlige tankegang.”

Valdemar Tønnesen

Et jubilæumsskrift fra 1926 om Middelfart Brugsforenings første 25 år skrevet af Valdemar Tønnesen er spændende læsning.

Middelfart var den første fynske købstad, der fik brugsforening på initiativ af Arbejdernes Fællesorganisation. Det begyndte oktober 1901 i en beskeden bygning i Østergade 42 med 58 medlemmer. Den kooperative bevægelse var nært knyttet til den voksende arbejderbevægelse og Socialdemokratiet. Vi havde netop taget hul på en ny tid med kabelfabrikken, der bragte nye metalarbejdere til byen. Nogle år forinden havde vi fået den store sindssygeanstalt. Byggeriet begyndte i 1884 og bragte mange håndværkere til udefra.

I jubilæumsåret var man nået op på 700 medlemmer. Lokalerne var allerede i 1904 blevet så trange, at man erhvervede og ombyggede ejendommen overfor i Østergade 17. Det holdt dog heller ikke. Man erhvervede så gartner Hansens ejendom overfor i nr. 48. Her fik man den lokale bygmester Jensen til at tegne en ny bygning, som man kunne tage i brug oktober 1917. Man havde i 1904 ansat uddelerske Frk. Larsen, der dygtigt ledede forretningen og som nu havde 8 medhjælpere under sig. Formand gennem de mange første år var maskinpasser ved sindssygeanstalten Niels Nielsen, der også var socialdemokratisk byrådsmedlem.

Dengang kunne medlemmerne til en vis grad få lov at bestemme, hvilken varetype man skulle vælge. Det gjaldt blandt andet valg af den rette skråtobak. Og man var også opmærksom på at undgå madspild. Man delte gerne kød og andre varer gratis ud til medlemmerne, inden de fordærvedes.

Valdemar Tønnesen gør sig i skriftet også nogle ideologiske overvejelser: ”Arbejderne i Middelfart kan derfor med fuld ret rose sig af, at de har haft fremsyn, at de var blandt de første, der har indset, at kooperationen er et vigtigt led i den økonomiske frigørelseskamp; men der er jo det særlige med forbrugsforeningsbevægelsen, at alle forbrugeres interesser – hvilke klasser de end tilhører – mødes her.”

Valdemar Tønnesen fik omkring 1920 ansættelse på Vestre skole, han var gift og parret havde en lille søn. Familien boede først i Smedegade 29 – faktisk lige overfor min bopæl. Det er da sjovt at tænke på. Han skulle bare lige et smut ned ad Søndergade for at komme på arbejde. Siden flyttede familien til Vesterløkke Allé 25. Han deltog aktivt i sit lokalsamfund bl.a. som viceskoleinspektør og overbibliotekar. Hans storebror Eduard Tønnesen, den senere tømrermester, var kommet til byen som tømrer i 1900 og var mangeårigt socialdemokratisk byrådsmedlem.

Iææustration: Brugforeningens bestyrelse 1926-