Sibøtterne

Den regnfulde sommer i 2012 satte så meget bevægelse i det plastiske Lillebælts-ler i skrænterne ved Kongebrostien, så den midlertidigt måtte lukkes for publikum. Det er spøgefuldt sagt en grimmer ting. Kongebroen hed i gamle dage Grimmermosebroen og hørte under det kongelige len Hindsgavl. Navnet grimmer benyttes stadig i det fornemme Grimmerhus og det jævne Grimmermosehus. Ordet grimmer kan ligetil hentyde til, at der er tale om et grimt område, et vådt og fugtigt område.

Skovområdet langs Kongebrostien kaldtes i alt fald i sidste halvdel af 1800-tallet af middelfarterne for Sibøtterne. I vore dage lyder det jo som volapyk, men dengang var det et ligetil og ganske dækkende folkeligt udtrykt, som det oftest er med vore gamle stednavne. Vi kender ordet si og ordet bøtte. Men hvad er så en sibøtte?

Det er en træbøtte, der benyttes til at opsamle mælk i, så man kan skumme fløden af. Man kender på Fyn udtrykket en vældig sibøtte tykmælk. Og med tykmælk i et kar eller i en bøtte, har vi et billede, der kan minde om det fugtige ler, der godt nok er tykt, men alligevel ganske blødt.

Færgeoverfarten på vore kanter mellem Jylland og Fyn foregik hovedsagligt mellem Middelfart og Snoghøj, men Grimmermosebroen (Kongebroen) benyttedes i visse tilfælde med fordel under særlige strøm- og vindforhold. Det var imidlertid ikke så let for de rejsende at komme til og fra dette færgested. Der var oprindeligt kun en yderst slet vej gennem skoven. Man måtte således i stedet benytte stranden. Kildernes afløb ud i stranden gjorde det bestemt ikke lettere. Vejen i stranden måtte derfor ofte udbedres af Hindsgavls bønder.

I Middelfart Venstreblad den 19. maj 1922 kan man under overskriften ”Pas på Sibøtterne” læse om to piger, der spadserede på den nye strandvej til Kongebrogården, der hørte svage råb om hjælp inde fra Sibøtterne. Det var den gamle smed Tingleff, der sad fast i noget dynd. De fik ham hjulpet op, så han heldigvis slap