Hindsgavls granplantager på godt og ondt

Da ”De samvirkende danske Plantningsforeninger” afholdt årsmøde i Strib i juni 1915, startede man med en middag på Strib Badehotel. Skovrider Lorenz Smith, Hindsgavl havde arrangeret en udstilling om det ret så triste emne: hvorledes rodfordærversvampen havde hærget i Hindsgavls skove. Under middagen uddybede han dette nærmere. Han fortalte, at man på Hindsgavl omkring 1840 og en snes år frem havde tilplantet 3-400 tønder land med rødgran. En storm i 1894 havde skabt store huller i granplantagerne, fordi træernes rødder var angrebet af rodfordærversvampen, så rødderne var rådne og ikke kunne bære træerne. Disse stormlidte og svampeangrebne arealer havde man nu i stedet tilplantet med eg og ædelgran, men desværre også med rødgran, der nu igen truedes af rodfordærversvamp.

Smiths udstilling viste prøver på de ødelagte rødder fra de forskellige træsorter. Dog klarede ædelgran sig nogenlunde mod denne svamp. Det milde klima på Hindsgavl var i den forbindelse en fordel. Smith håbede end videre, at østrigsk fyr og eg samt et utal af ukendte træarter fra fremmede lande kunne klare sig. Men ellers måtte man slå sig mere på løvtræer, især gråasp. En tilhører mente, at miseren med de syge træer på Hindsgavl kunne skyldes, at der var hugget for sent ud i plantningerne, så træerne stod for tæt.

Godsforvalter H. Hansen har i sin grundige historie om Hindsgavl i ”Aarbog for Historisk Samfund for Odense og Assens Amter, 1922” uddybet kapitlet om skovens historie. I 1832 havde hofjægermester Krogh givet et forslag til skovens fremtidige behandling. Ved kongelig resolution året efter godkendtes hans forslag. Hindsgavl måtte skove en andel til sig selv og en andel til salg. Flere af Hindsgavls jorde var af dårlig beskaffenhed til agerbrug og omlagdes derfor til skovbrug. I 1837 havde man tilplantet 20 tønder land med gran. 1843 fik Hindsgavl lov til at plante mere skov på Fænø. 1850 fik Hindsgavl lov at omlægge en del af Havreløkkens agerjord til skov. Man havde nu fået 243 tønder mere til skov. Julie-, Mathilde- og batteriplantage tilplantedes med gran. I alt har man nu 552 tønder land tilplantet med skov.

Dette store kultiveringsarbejde blev udført af tyske plantører, der arbejdede i nogle år uden at arbejdet rigtigt gik fremad. Først da skovfoged Mogens Madsen midt i 1840erne kom til, gik det hurtigt. Mogens Madsen stod for tilplantningen af de store granplantager. I sidste halvdel af 1800-tallet solgte Hindsgavl en del gavntræ af gran på auktioner i skoven.

Det kan tilføjes, at vejen mellem Hindsgavl og 5-vejskrydset ved Gals Klint hedder Granhækken, fordi der her gik en kraftig granhæk ind mod Julie- og Mathildeplantagen. Jeg finder navnet Granhækken første gang i Middelfart Venstreblad 1908. Pigenavnene i plantagerne stammer fra Niels Basse Fønss og Louise Wedel-Heinens tre døtre Julie født 1814, Caroline født 1818 og Mathilde født 1829.

Ifølge folketællingen 1916 var den 48årige Lorenz Smith ungkarl og boede sammen med sin mor, der var enke, og sin lillesøster i skovriderboligen, der dengang lå i Kongebrogården.

Foto af skovrider Lorenz Smith.