Fadebur

Forleden hørte jeg to personer tale om madlavning og pludselig dukkede ordet fadebur op midt i det hel. Det ord fadebur, kendte jeg da godt og vidste så nogenlunde, hvad det betød. Man kunne for nemheds skyld også kalde et fadebur for spisekammer. Men hvorfra stammede nu dette ord. Det havde bidt sig fast. Nogle dage efter måtte ordbøgerne frem. Ord kommer jo af noget. Nogle ord har levet længe.

Fadebur skal deles i fade og i bur. det findes i det fælles nordiske sprog. På oldislandsk har vi fatabur. Første del er fad eller skål. Anden del er bur, der betyder bolig. Altså et hus til køkkensager og forråd.

I mine historiske noter fandt jeg også ordet. Den 16. april 1505 var dronning Christine på rejse og gjorde ophold på Hindsgavl, der dengang lå på borgbanken, som vi i dag kalder Gammel Slot. I hendes regnskabsbog kan man læse, at hun gav tjenestefolkene drikkepenge: kældersvenden 8 skilling, portnersvenden 4 skilling, fadeburskonen 8 skilling og endelig præsten, der kom fra Middelfart for at holde messe 4 skilling.

Mon ikke fadeburet på det gamle Hindsgavl har været et hus for sig eller en del af en af bygningerne. Det kunne være fruerstuen, den store bygning, der lå mod syd. Fadeburet har nok haft kælder. Et sted, der har været køligt om sommeren og mere lunt om vinteren. Et godt sted at opbevare alt forråd til husholdningen.

Fadeburskonen på Hindsgavl fik en god skilling.

Illustration: Bryggers fra Troels-Lund: Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede. Bind 2.