Rebslager og forfatter

Med den overskrift vil jeg spinde en ende om en interessant personlighed, der blev født i Middelfart den 16. februar 1855. Han hedder Carl Emil Simonsen. Hans far var rebslager Andreas Simonsen med bopæl på Algade nær torvet med reberbane ned mod stranden. Hans mor var Ane Barbara, født Mikkelsen, datter af klokker og graver Peder Mikkelsen. Hun døde 91 år gammel i 1919 og avisen omtalte hende da, som Middelfarts ældste kvinde. Selv døde Carl Emil Simonsen den 18. september 1939 i Vanløse.

Carl Emil kom i rebslagerlære hos sin far og som udlært gik turen til København, hvor han blev ansat på Orlogsværftets takkeloft. Han begyndte ved siden af at skrive til tidsskrifter. Han kunne virkelig bestille noget og drev sin journalist- og forfattervirksomhed ganske vidt. En tid var han samtidigt arbejdsformand på Tuborg. Han var dog en ihærdig afholdsmand. Selv siger han:

”Men der var tider i mine yngre år, da jeg tvivlede om min skriveevne – men trods disse mismodige timer fortsatte jeg skriveriet – ikke en dag uden en linje. Min uddannelse har jeg fået på et bladkontor, hvor jeg var i femten glade år, jeg har aldrig taget nogen eksamen og aldrig hørt nogen forelæsning – men jeg har talt ved hundrede af møder. Mit første arbejde blev trykt i ”Nordstjernen” 7. juni 1887. Ferier har jeg aldrig kendt, ligge at drive ved en strandbred ville være en straf.”

Praler gør han ikke, men fortæller frejdigt og frisk i sine erindringer om sin forfattervirksomhed, der i sandhed er imponerende.

”Mine arbejder er som bladstof og bøger trykt og udsolgt i over en million eksemplarer. Jeg ejer to blade: Vanløse Avis og Rødovre Sogns Avis. Jeg har i over 26 ½ år været i ”Selskabet De Hjemløses Venner” både som bestyrelsesmedlem og kontorbestyrer. I 1925 fik jeg en medbevilling på biografteatret Odeon.”

Carl Emil Simonsen var en travl mand. I min reol har jeg et par romaner af ham. Især ”Konsulens Børn”, Kunstforlaget Danmark 1914 er jeg rigtig glad for. Her bruger han sit barndomsmiljø for fuldt udtræk. Der er meget genkendeligt. Og derfor sjov at læse ud fra en lokalhistorisk vinkel. Den begynder fuld af nostalgi og kærlighed sådan her:

”Middelfart, du lille by ved den ene af de tre blå bølgelinjer, dette arbejde er dig tilegnet. Jeg ser i denne time dine gule, grønne og rødkalkede huse, dine græsgroede, krogede gader og morsomme gyder og din lille muntre havn med den grå toldbod. Du havde, da jeg var barn, en vandpost på Torvet, røde sprøjter og et gult sprøjtehus med lange stiger og tranfedtede slanger …. Og lad mig ikke glemme dine tranosende lygter, din gamle kirke med den hældende nordside.”

Rebslagersønnen glemte ikke sin barndomsby. Og helt glemt er han ikke.

Foto af Carl Emil Simonsen.