Borgmestergården

På porten ses en udskåret svane med en guldring i næbet. Det er det gamle våben og segl for Vends Herred. Og det på den fine port i Borgmestergården i Algade, som ses på billedet. I nederste venstre hjørne står billedskærerens navn: P. Andersen, Vejle og årstallet 1902. I feltet til venstre for svanen ses et tremastet skib – Middelfarts daværende byvåben. En gammel port, men dog ikke oldgammel. Og en meget beundret port.

Den blev bestilt af husets daværende ejer, byfoged og byskriver i Middelfart og tillige herredsfoged og skriver i Vends Herred samt borgmester i Middelfart. Disse hverv beklædte han fra 1893 til sin død i 1903. Han var en kultiveret mand med stor historisk interesse.

Han var altså blandt andet borgmester i Middelfart – deraf husets navn. Ganske vist var han ikke folkevalgt, men derimod kongeligt udnævnt. Folkevalgte borgmestre fik man først fra 1919, idet vi i Middelfart dog tyvstartede i 1918.

Selve huset fremtræder som en stor og smuk klassicistisk bygning. I sin tid var det en langt mindre bygning i en etage. Sin anden etage fik den i 1848, da kammerjunker Andreas Claus Wedell-Heinen var blevet byens byfoged (borgmester) og herredsfoged. Den tredje etage bestående af den store kvist kom først til omkring 1920.

Andreas Claus Wedell-Heinen var søn af en ældre krigsråd Jacob Wedell og dennes anden og yngre hustru Frederik Lovisa Dinesen. Forældrene blev skilt og moderen giftede sig med kammerherre von Heinen fra Fraudegård. Således det sammensatte efternavn.

Jacob Wedel var ejer af Kærsgård i Brenderup, som sønnen Andreas Claus Wedel-Heinen arvede og ombyggede 1815-17 i den klassicistiske stil, som vi kender den dag i dag. Han gik imidlertid fallit og måtte slå sig på embedsvejen. I øvrigt var han broder til Frederikke Louise Basse Fønss til Hindsgavl.

Man kan læse mere i Erik Staffeldts bog Borgmestergården fra 1994.