Om vildtet mellem by og gods

I vore dage går forskelligt hjortevildt i Hindsgavls dyrehave, der er forsvarligt indhegnet. Der foregår en årlig jagt for at holde bestandene på et rimeligt niveau. I 1794 kom Middelfarts byfoged ind på nogle problemer omkring jagten på vildtet. Dengang var der klar forskel på, hvem der bestemte over købstaden og dens jorder og hvem der bestemte over herregården Hindsgavl og dens jorder. Vildtet kunne i den grad volde problemer og give anledning til konflikt mellem købstad og gods.

I købstaden var der dengang avlsgård, der blandt andet dyrkede kort på købstadens tilhørende marker, der for de flestes vedkommende lå syd for byen ned til Fænøsund. Det var således forstyrrende når vildtet fra Hindsgavls skove åd af kortnet i nogle tilfælde kom nærmere beboelserne og åd af kålen i haverne.

Kammerherre Adler havde omvendt det problem, at han ikke ønskede, at byens borgere jagede det vildt, som han i grunden syntes tilhørte ham. Han havde derfor i 1775 ved auktionen over jagtretten på købstadens jorder forpagtet denne for en periode af 20 år. Han havde kapital til at overbyde byens borgere. Han måtte dog ikke jage på byens marker. Men vildtet bevægede sig frit til skade for markdriften. Adeler kunne med jagtretten på sin side forhindre byens borgere at skylde vildt, som han i høj grad følte var hans.

Byfogeden håbede, at kongen ved den kommende auktion over jagtretten ville lade byens borgere får førsteret får en rimelig pris. Kammerherren på Hindsgavl kunne så sørge for at hegne sin jord ordentligt af, således at vildtet forblev hos ham.

Hvad det endte med, forlyder der intet om i byfogedens sammenfatning.

Illustration: Fra nutidens dyrehave på Hindsgavl.