Da karlene ville have smør

Der findes en kostelig båndet samtale fra 1956 mellem Valdemar Tønnesen fra Lokalhistorisk Arkiv og Hindsgavls fisker Jørgen Guldbrandt f. 1876 i Middelfart. Den er udgivet som oldermandsberetning i Marsvinslauget af Jørgen Guldbrandts barnebarn Christian Guldbrandt i 1998. Der er tale om livsnære og bramfri erindringer. Her et udpluk, da Hindsgavl havde fået en ny forvalter.

”Mejeriet var neden under forpagterboligen. Folkene fik kun deres egne produkter, eget smør og eget helt igennem. Men så var det jo der kom denne her nye forvalter, og han fedtede nok en lille smule for kammerherren, for så skulle de have margarine, og jeg var oppe med fisk og blev tilfældigt vidne til alt det hele. Karlene havde været henne og spise frokost og dengang var der jo mange. Der var 6 eller 7 faste karle og så v ar der 3 eller 4 daglejere, og der var mejeribestyrer, røgtere og staldkarle. Der var jo kort sagt en stor besætning på Hindsgavl. Og da de kom ud, ville de ikke gå i arbejde. De ville ikke have det forbandede margarine, de ville have smør.

Så kom gamle kammerherre. Han sagde altid du til alle mennesker. ”Vil du gå i arbejde?” – ”Når jeg får noget at spise.” ”Vil du gå i arbejde?” ”Ja, når jeg får noget at spise.” Sådan gik han raden igennem. Så siger han (han gik altid med en stok eller en ridepisk) ”De, der vil gå i arbejde, de kan gå med forvalteren, og dem, der ikke vil. I kan fanden hente mig gå med mig.” Og så slog han sig på støvlen. Jeg stod og så på det. Så gik han op imod hoveddøren. Så fulgte de helt bagefter ham alle sammen. Så drejede han sig om mod dem. ”Gå forud – gå i arbejde”, sådan som han nu kunne sige det. ”In skal få – ja I skal få rullepølse. I skal få alt, hvad I vil”, og så var der ikke spor i vejen. Fra den dag af var margarinen bandlyst på Hindsgavl. Så lang tid han levede. Han ville sgu ikke have det en gang til.”

Fisker Guldbrandt fortæller, at folkene spiste i forskelige grupper. Et sted spiste karlene, mejeribestyreren og røgterne. Et andet var det gartnerne, forvalteren, kammerjomfruerne og linnedjomfruerne. Et tredje sted var det kusk, 2.kusk, stalddreng, og stuepigerne. Selv om snapsen dengang var billig fik man ikke snaps til daglig bortset fra høsttiden..

Illustration: Portrætfoto af fisker Jørgen Guldbrandt.