Nygades historie

Da Middelfart voksede op igennem 1800-tallet og da jernbanen var kommet til byen i 1865, blev der behov for boliger. Det er i det lys, men kan se byen vokse ud over sin gamle grænse, der igennem århundrede havde gået til byens Østerport ved nuværende Holms Hotel. Så det var naturligt, at byen fik en ny gade, der gik direkte mod syd lige udenfor den gamle bygrænse. Og lige så naturligt måtte den få navnet Nygade.

Vil man læse noget mere om Nygade, sådan som et barn oplevede den op til århundredeskiftet 1900, så skal man endelig fornøje sig med Marie Suhrs erindringsbog, ”Minder fra Middelfart”, der udkom i 1971. Jeg har lige været den igennem igen. Her er mange herlige glimt af gaden og dens beboere samt om det hele dagligliv dengang. Den er godt skrevet med stor varme.

Marie Suhr blev født i Nygade 16 i 1892. Hun var døbt Gertrud Marie Hansen. Hun blev gift 1914 i Middelfart med skrædder Laurits Christian Suhr. Hun sad i Middelfart byråd for de radikale 1943-46. Hun blev enke i 1961 og døde selv i 1973. I forordet til bogen skriver hun:

”Som ethvert menneske har eget liv og fysiognomi, har enhver by også sit særprægede liv og ansigt. Det efterfølgende er en beskrivelse af min barndomsgade, Nygade, og glimt fra andre dele af Middelfart by fra sidste halvdel af halvfemserne og op til 1907-8-9.

Dette er ikke nogen dokumentarisk beretning – kun genfortalt, som livet i gaden står præget i min erindring, ja, som et barn betragter hele bylivet og de voksnes færden.”

Gode og smukke ord! Og så går hun i gang:

”Hele min barndom og ungdom boede jeg med mine forældre i Nygade. Det er derfor ikke underligt, at denne gade for mig har et særligt skær over sig. Husene var så vidt forskellige, små og store i skøn samdrægtighed. Når vi om morgenen kom ud på gaden, enten for at gå i skole eller se, om der var andre børn at lege med, var det så ligetil at kikke ud over bæltet til Strib og Fredericia, der tonede frem i baggrunden, og se, om der sejlede skibe forbi, det var, som om det gav kontakt med verden udenfor. Den ensomhed og mangel på samhørighed, der i dag synes at være en almindelig foreteelse mellem mennesker, kendte vi ikke den gang, gaden var ligesom et større fællesskab, der lå usynligt mellem de mange huse, hvor røgen steg op fra de mange skorstene, når der skulle tilberedes et måltid, den eneste opvarmningsmulighed var komfur og kakkelovn, senere kom der gas, men det var kun ganske få, der turde gå i gang med en så moderne ting som ild, der kunne brænde ud af et rør. Det var en gade med fred og ro, det var, som om den var i indre harmoni med sig selv.”

Og så fortæller hun løs i små afsnit om handlende i butikker og på gader. Og en masse om de enkelte huse og deres beboerne, både om de almindelige og om de sære. Og om dem ved musikken: distriktslæge Seligmann, malermester og brandmajor Schwaner, fotograf Fangel og politibetjent Eriksen, Ja meget mere kan man lære om Nygade og Middelfart.

Marie Suhr (foto) fortjener stor tak for de 78 siders levende erindringer i den smukt indbundne og illustrerede bog. Det er lokalhistorie lige til hjerte og ånd.