Mindeplade for en konge i Knorregade

På det smalle to-etages hus, Knorregade 31 i Middelfarts gamle bydel er af en tidligere ejer anbragt en lille mindeplade. Der står: ”Bakkekongen Frode Jensen Dyrehavsbakken blev født i dette hus 2. juli 1887”. Det er nok til at gå på jagt efter, hvem manden er og om det er berettiget at sætte ham dette minde? Til det sidste er svaret klart ja.

Han fik tilnavnet Bakkekongen, fordi han som gøgler og forretningsmand begyndte i det små hos en af Dyrehavsbakkens teltholdere, men hurtigt svang sig op til at blive selvstændig teltholder. Han kunne nok charmere publikum. Med sine friske og frække talegaver kunne han lokke folk til. Han fremviste bl.a. verdens højeste mand, islændingen Johann Pjetursson. Det var i øvrigt ham, der fandt og næsten opfandt den berømte professor Tribini. Og kongenavnet fik han også, fordi han en tid var formand for teltholderne på Dyrehavsbakken. På hans ældre dage lokkede atter det frie liv på landevejene. Med sit Tivoli turnerede han landet rundt. Han døde 70 år gammel i Lemvig under en turné.

Helt fra barn forstod han at underholde – og at tjene penge på det. Som dreng tilbød han sommerturisterne at hoppe i havnen med tøj på mod en skilling. Da han som ung på et marked så en gøgler sluge guldfisk og skrubtudser for penge, sagde han nok så frejdigt, at det kunne han da også. Og det kunne han sagtens. Senere så han i England et loppecirkus og blev direktør for et lignende cirkus i Danmark. Siden hyrede han en familie af ganske må dværge, som optrådte for ham. Og verdens tykkeste søskendepar fik han også hyret til fremvisning.

Han havde ikke sit gøglertalent fra fremmede. Nok kendte han ikke sin far, men moderen var til gengæld en livskraftig kvinde, der nåede at fejre 90-års fødselsdag. Hun var fiskehandlerske og gik rundt i gaderne med sin kurv. Hun var født i Middelfart i en af de kendte marsvinjægerfamilier.

Når Frode Jensen rullede gennem landet med sit Tivoli, så skulle han altid lige kigge til sin barndomsby. Så kørte han ned på havnen og gik en tur ud på molen for at mindes barndommen i Middelfart.

I et interview i Middelfart Socialdemokrat i sommeren 1955 sagde han:

”Jeg smigrer mig af have været byens uartigste dreng. I dag vil de vist sætte mig i glas og ramme, men det kan være det samme.”

Og så bliver han spurgt, om det med Bakkekongen, er et reklamenummer?

”Det kan jeg takke Dem og Deres kolleger for. Der er ikke mere konge i mig end honning i en skrubtudse.”

Den må vi vist lige tygge på, den skrubtudse. Det kan jo være, at den smager sødt af honning.