En kvindeeg.

På Fisketorvet i Middelfart står en eg. Den er plantet i 1989 og betegnes som en kvindeeg. Det er måske mere rigtigt at sige, at dette træ er genplantet, da en forgænger blev plantet her grundlovsdag 1915 som et stærkt symbol på kvindernes netop indførte valgret. At kvinderne langt om længe fik valgret må siges at være en stor begivenhed, der nok kunne fortjene opmærksomhed. Rundt om i landet er i samme anledning plantet en del kvindeege.

På den tid, hvor egen blev plantet, havde man endnu en kongevalgt borgmester, selv om denne ordning sang på sidste vers. Byens borgmester hed dengang Karl Emil Stephani Stephensen. Han havde været politiinspektør i København. Det var hans frue, Emmy f. Frijs Læssøe, der på dagen skulle føre spaden.

Borgmesterparrets søn, arkitekt og redaktør Hakon Stephensen, der dengang var 15 år, fortæller i en lille erindringsbog fra 1975: ”1000 år blandt slægt og venner” om begivenheden:

”Borgmesterinden, som det hed, var af ”trækomiteen” udpeget til at plante træet. Min mor var meget nervøs over at skulle være midtpunktet i en sådan ceremoni, men vi børn lovede at slå kreds om hende og sørge for at både træ, spade og jord var parat. Det gik nydeligt, men det er den eneste gang, jeg kan huske at have set min mor ”repræsentere” på åben gade.”

Hakon Stephensen tilføjer så, at denne eg måtte lade livet til fordel for Marsvinebrønden, der blev sat op i 1957. Herom skriver han:

”Billedhuggeren ville absolut have brønden til at stå på ”Kvindeegens” plads, og det gik byrådet med til, uden at byens kvinder i berettiget harme kvalte borgmesteren. Tænk at man fandt sig i en sådan uhørt diskrimination.”

Andetsteds har jeg dog læst, at træet alligevel var blevet for sygt til at vokse videre. Nu har kvinderne fået en ny eg til minde om grundloven 5. juni 1915.