Middelfarts første sygehus anno 1877

Fra krigen 1864 kender vi til midlertidig indretning af lazaretter på vores egn. Et egentligt sygehus havde vi endnu ikke dengang. Diskussion om oprettelse af et sygehus tager til i løbet af 1870’erne. I 1874 skal Middelfart byråd tage stilling til en henvendelse fra Sundhedskollegiet til Justitsministeriet om manglen af et sygehus. Udspillet kommer centralt fra fagfolk og regering. Byrådet svarer diplomatisk, at man erkender, det er ønskeligt, at Middelfart får et sygehus, at man hidtil har klaret sig uden og at udgifterne langt overstiger byens evner. Et par måneder efter kommer der skub i sagen, da Assens Amtsråd tager initiativ til et samarbejde med byrådet. Fyens Stiftsfysikat, som kan sammenlignes med en embedslægefunktion, presser på. Samme sommer har amtsråd og byråd forhandlet sig til rette. Sidst på året 1874 skal man vælge byggegrund og finde lånemuligheder. Man låner 10.000 kr. af Stiftet. Jorden køber man på byens markjorder af avlsbruger Rasmus Eskildsen.

I september 1876 må arkitekten droppe indkøb af et såkaldt varmeapparat, der centralt kan opvarme hele sygehuset. Det kan blive for dyrt, når der ikke er fuld belægning og man skal varme tomme rum op. Man vælger i stedet kakkelovne. I maj 1877 slår man en stilling op som ”økonom”. Der er tale om en forvalter, der skal være gift, så parret i fællesskab kan stå for økonomi og betjening af de syge. Hans løn omfatter 500 kr. årligt samt bolig, ildebrændsel, lys og vask og havejord. Til bespisning ydes 60 øre dagligt pr. patient. Vi nærmer os indvielsen 1. juli 1877. Hvad har by og amt så fået for pengene?

Sygehuset ligger ud til Blindebomsvej. I hovedbygningen findes 4 dobbelte og 6 enkelte værelser samt to gavlværelser, alle indrettede til ”almindelige sygdomme”. I en fritliggende sidebygning er indrettet epidemihus med et par værelser til ”tyfus-, koppesyge og lignende.” I hovedbygningen findes ”lægens værelse” samt to værelser og køkken med forrådskælder og brændselskælder til brug for sygehusforvalteren. Desuden findes der to badeværelser i hovedbygningen. I ”epidemihuset” findes desuden ligstue, rullestue og iskælder. Hovedbygningen karakteriseres som solid og opført af tømrer, brandinspektør Rasmus Jørgensen efter Odense-arkitekten Lendorffs tegninger til en pris af 21.000 kr., grundkøb 2.200 kr. og indretning 7.000 kr. – i alt omkring 30.000 kr. Foran sygehuset ud til vejen er et lille haveanlæg, og bag bygningen er indrettet en spadseregang med lindetræer.

Som læge tilknyttes den lokale distriktslæge J.P. Blicher og som forvalter Hans Sørensen fra Middelfart. Man må præcisere, at indlæggelse skal anmeldes til bestyrelsen, og kun i akutte ulykkestilfælde kan indlæggelse finde sted direkte gennem forvalteren.

Byens første sygehus kom altså til at ligge på Blindebomsvej og må ikke forveksles med den sygehusbygning, der netop er blevet gennemgribende renoveret. Det første sygehus blev nedrevet – muligvis i forbindelse med indvielsen af det ny amts- og bysygehus på Brovejen (nuværende Milling Hotel Park). Den overlevende bygning blev opført som epidemiafdeling i 1895 i tilknytning til sygehuset fra 1877. Det kan indskydes, at man allerede i 1885 havde opført et mindre karantænehus til søfolk ved Kappelsbjerg.

Foto uden årstal af byens første sygehus. Midt på bænken distrikts- og sygehuslæge Max Seligmann sammen med formentlig forvalter Ole Nielsen og dennes familie samt tjenestepiger.