Lillebæltsbroens mikroskopiske skelet
15. oktober 2026 · Peter Storm · Middelfart, Fredericia, Vejlefjord · 1930'erne
Oplev den magiske forbindelse mellem Færøerne og Lillebælt gennem forfatteren Jørgen Frantz Jacobsens blik. Fra sin sygeseng på Vejlefjord Sanatorium kunne han i 1937 skimte Lillebæltsbroens spinkle stålkonstruktion i det fjerne.
Der skal ikke så meget til, før min interesse for de færøske forfattere Willliam Heinensen og Jørgen Frantz Jacobsen gløder. Politiken lørdag 17. ds. havde en artikel om filmskaberen Niels Malmros, der efter mange års søgen var kommet i besiddelse af et hengemt manuskript af Jørgen Frantz Jacobsen. Det var skrevet på oplevelser fra hans ophold på turberkulosesanatoriet Vejlefjord. Det var i sin tid sendt til William Heinesen med det ønske, at sidstnævnte skulle opbevare det sikkert, hvilket da også skete. Det havnede så efter William Heinesens død hos sønnen, maleren Zacharias Heinesen. Nu har den alrende Niels Malmros fået lyst til at skabe nok en film ovenpå dette gamle arbejde. Spændende! Han er i forvejen mester for filmen ”Barbara” efter Jørgen Frantz Jacobsens færøske roman af samme navn.
Når manuskriptet blev gemt af vejen, skyldtes det nok, at et frit, muntert og erotisk fællesliv på sanatoriet byggede på virkelige oplevelser og virkelige personer. Det er længe siden – næsten hundrede år.
Jeg har siden min tidligste barndom på Christianshavn haft et på engang nært og fjernt forhold til Færøerne. Måske skyldtes det, at når vi fra Christianshavn skulle over til den indre by, skulle vi op over den moderne Knippelsbro. Når vi kiggede ud over havnen, så vi skibene til Island og Færøerne nedenunder os. Tænk at sejle med over et stort hav til steder med en dunkel og drømmeagtig tiltrækning.
De to store færøske forfattere rakte mig senere deres værker, der berører mig. Og da jeg læste om de to forfatteres livslange og intense brevveksling i bogen ”Det dyrebare liv. Jørgen Frantz Jacobsen i Strejflys af hans Breve”. Ved William Heinesen. Gyldendal 1958 åbnedes lykkelige steder i mit sind. Stærkt berørt blev jeg af den magiske forbindelse, der ligger i disse få ord fra Jørgen Frantz Jacobsen dateret Vejlefjord den 16. september 1937:
”Nu falmer skoven trindt om land. Jeg kan ligge og se ud over trætoppene, hvordan de bliver gule. Dybt nede er fjorden og hinsides den det vide, kuperede land. Om natten ses skarpe blus bag denne bølgende horisont. Det er baneterrænet i Fredericia. I visse eftermiddagsbelysninger skelnes også Lillebæltsbroens mikroskopiske stålskelet som et fint insekt. Men ellers er det skove og lunde, kirker og gårde i en for en færøsk forstand ufattelig bredde og dybde.”
Der lå han alvorligt syg af tuberkulose. Han kunne skimte Lillebæltsbroen nede hos os i Middelfart. Jeg kunne engang skimte Færøerne meget langt borte. Alligevel er der forbindelse.
Foto omkring 1918. William Heinesen t.v. og Jørgen Frantz Jacobsen t.h.
#Historie#Lillebælt#Lillebæltsbroen#Litteratur
