Lillebælts overfartens saga

Jeg hjemlåner en lille bog med titlen ”Lillebælts overfartens saga”, skrevet af Arthur G. Hassø, der kendes som en habil historisk forfatter og tilmed rigsarkivar. Jeg bliver skuffet – og forundret. Det viser sig at være en reklamefolder for forsikringsselskabet Baltica. Første halvdel fortæller, om den helt ny Lillebæltsbro og om sejlende færdselsmidler som den hat fortrængt.

Det er klart, at Lillebæltsbroen i 1935 bringer sig i centrum af både Danmark og Danmarkshistorien. En gigantisk ingeniørbedrift. En begivenhed alle taler om. Den sidste halvdel af den lille bog fortæller så om det store danske forsikringsselskab Baltica. Et Danmarkskort viser de mange afdelingskontorer overalt i landet. I Middelfart har vi også et afdelingskontor. Der vises fotografier af Balticas palæ i Bredgade ganske nær Amalienborg og Marmorkirken.

Der står, at Baltica er anerkendt af fire ministerier! Samt af størsteparten af landets kredit- og hypotekforeninger samt en lang række banker og sparekasser. Præmierne er faste, konkurrencedygtige og uden gensidighed.

Det statslige brobyggeri er et imponerende projekt, som det kan være værd at koble sig på. Det fortæller, at Lillebæltsbroen ikke var så lille endda. Bogen fortæller: ”På samme måde som Broerne knytter landsdelene sammen, knytter selskabet gennem sine afdelingskontorer, der findes spredt over hele landet, forbindelse mellem kunderne og selskabet.”

Den lille bogs forside med et tegnet skib, der aldrig har sejlet mellem Middelfart og Snoghøj – eller mellem Strib og Fredericia.