Holberg på isen over Lillebælt

En af vores største forfattere, Ludvig Holberg (1684-1754) gik i vinteren 1708 fra den jyske side over isen til Middelfart. Det kan man læse i hans erindringer, som jeg har skrevet om til nutidsdansk:

Da jeg var rejst fra Hamborg, begyndte vinteren at blive så stærk, at vi med 4 kjortler, lige så mange skjorter, bukser og strømper, ikke kunne holde kulden ude. Foruden dette, at jeg var syg, besværede de mange klæder mig, at jeg snarere så ud, som et monstrum, end et menneske, men ingen af mine rejsekammerater fandt mere til kulden, end den svenske kaptajn, som nylig var kommet fra Paris, og havde klædt sig på fransk, hvorudover han selv fordømte sine silkeklæder, og havde gerne byttet dem bort med en grønlandsk kjortel, eller et andet låddent skind. – Det lille Bælt fandt vi så tilfrossen, at vi trygt kunne gå over til Middelfart på Fyn, men over det store Bælt var isen ikke sikker, herudover måtte vi blive 8 dage i Nyborg, såsom vi håbede inden den tid, at isen enten skulle brække eller bære. Men det varede alt for længe, hvorudover vi måtte gå over med en isbåd, og kom vi den første dag til Sprogø, den anden dag kom vi omsider til Korsør.

Unge Holberg var pakket ganske fornuftigt ind. Men den svenske officer led slemt, da han nærmest kom selskabsklædt fra de parisiske saloner. Måske har Holberg godtet sig over, at svenskekongen med hele sin hær 50 år forinden havde passeret selv samme bælt for at tage landet fra os, og at denne svensker nu måtte bøde for det.

Holberg havde været ansat som ledsager på en rejse til Dresden for en af søn af professor Poul Winding. Da den var afsluttet, rejste Holberg selv videre til Leipzig. Da han igen var i København, tjente han til livets ophold som huslærer, indtil samme professor Winding skaffede ham en friplads på Borchs Kollegium, så han fik lettere ved at klare studierne ved universitetet.