Hvad Both i 1871 skrev om Middelfart

Jeg har to bind om Danmark udgivet på Fr. Wøldikes Forlag i 1871. Det er en historisk-topografisk beskrivelse skrevet af Ludvig Frederik Both, født i København 1823. Han var først i handelslære, men blev så ansat som guide i militærets generalstab. Arbejdet her bestod mest i at tegne kort. Han deltog i treårskrigen. Da han havde talent for praktisk topografisk arbejde, slog han sig som privat forfatter på dette felt. Han var energisk og initiativrig. Hans viden var undertiden mangelfuld og fejlbehæftet. Alligevel slog han sit navn fast som en populær oplyser om topografiske forhold i Danmark. Jeg citerer med nutidig retskrivning et udsnit om Middelfart købstad fra 1871:

”Middelfart, yndigt beliggende i Vends herred ved Lillebælt, hvor det mest indsnævret bugter sig imellem høje, til dels skovbevoksede kyster. Byen har 7 gader og et par gyder med henved halvfjerde hundrede (170) bygninger samt et tilliggende jordareal af 732 tønder land. Desuden hører til Middelfart et landsogn, bestående af hovedgården Hindsgavl og øen Fænø. Indbyggerne, hvis antal beløber sig til 2336 (for 100 år siden 736 og for 70 år siden ca. 1000. ernærer sig ved nogen handel og skibsfart, fiskeri, håndværksdrift, brændevinsbrænderi, agerdyrkning og færgefart til Jylland. Foruden at der fiskes mange ål i ålegårde, driver et selskab af 30 personer, der kaldes marvinsjægere, og hvis privilegier er meget gamle (dets love er fra 1593), fra Mortendags tider indtil henimod juni en jagt på de stimer af marsvin, der til den tid tumler sig gennem sundet, og som de ved råb og pulsen med årene driver mellem to garn op i Gamborg Fjord, hvor de da stikkes og trækkes i land for siden at føres til Middelfart, hvor tranen udkoges. I gennemsnit giver denne jagt et årligt udbytte af ca. 800 stykker, af hvilke vindes meget tran. Den 17. november 1870 fangedes 80 marsvin og dagen derefter lige så mange. Rheden er ikke synderlig sikker, men i stormvejr søger skibene sikkerhed enten under Fænø eller også syd for byens jorde. Færgefarten sker enten fra byen eller fra den ca. 1 mil vest for byen beliggende bro, der oprindelig kaldtes Grimmermosebro, men senere, fordi den vedligeholdtes af kongen, Kongebro. Da vejen her er kortest, blev posten tidligere sat over herfra til Snoghøj, men da jernbanen udmunder i Strib, sker postfarten nu med dampskib fra dette punkt til Fredericia havn. Byens drikkevand er ikke synderlig godt, hvorfor det fra Arilds tid har været brug blandt de bemidlede at lade hente vand ved den en fjerdingvej fraliggende Skærbæk Mølle. Middelfart er garnisonssted for den 36. forstærkningsbataljon fodfolk.”

Dette er en stor del af Boths beskrivelse af Middelfart. Han kommer også ind på kirken og dens historie og på andet. Vi får bestemt noget at vide, men det skal nogle steder i forhold til den viden, vi har i dag, tages med et gran salt. Men det er under alle omstændigheder interessant at læse de gamle oplysninger, sådan som de dengang udformedes til offentligt brug.

Udsnit af L. Boths kort over Odense Amt 1871.