Lidt geologi i det nordvestfynske – især Røjle Klint

Jeg ved noget. Og meget mere ved jeg ikke. Sådan har vi det alle. Tilsammen ved vi meget. Når det kommer til geologi, så ved jeg ikke ret meget. Geologi er læren om jordens sammensætning, tilblivelse og forandringer. Det kan jeg læse i fremmedordbogen. Min interesse for lokalhistorie bringer mig også til Røjle Klint, der er et særligt smukt sted og for geologer et særligt interessant sted. I mine gemmer dukker der nogle papirer op med overskriften: ”Oversigt over Dansk geologisk Forenings møder og Ekskursioner fra Maj 1915 til Maj 1916”.

Den 8.-10. juli 1915 havde foreningen en ekskursion til Middelfart-, Kolding- og Vejleegnen. Jeg tager de lokalhistoriske læsebriller på og beretter lidt om besøget på vores egn. Efter at have besøgt Hakenør teglværk på den jyske side, måtte man på grund af hastig optrækkende, langvarig regnbyge sejle med motorbåd til Middelfart, hvor der overnattedes.

). Juli efter morgenkaffen gik man til Øzenrade Skov, hvor man i strandklinten så sort, øvreoligocænt glimmerler, hvis øvre del er stærkt forvitret og ved rust sammenkittet til en hård, sandstensagtig, oventil stærkt brokket og knust masse, i hvilken findes adskillige forsteninger, hvoraf som regel kun stenkærnerne er bevarede. Derfra til Fænø, hvor frokosten indtoges, og med motorbåd til Strib, hvorfra man gik til Røjle Klint, hvis bygning demonstreredes af d’herrer Victor Madsen og V. Nordmann.

Lagfølgen er her, regnet fra neden: eocænt plastisk ler, tyndt lag af oligocænt glimmerler og -sand, mørkt glimmerholdigt moræneler, glacioflaviale sand- og lerlag med brokker af forsteningsførende glimmerler og brunkulsgytje, marint tellinaler med en artsfattig, arktisk fauna, glaciofluvialt sand og grus, gråbrunt og blåt moræenler (2 moræner med forskelligt stenindhold). Den kvartære lagserie er i det midsterste parti af klinten stærkt forstyrret, kantstillet eller opskudt i flager, i hvilke den nævnte lagserie mere eller mindre fuldstændig gentager sig; over hele det forstyrrede parti, diskordant på lagenderne, ligger egnens almindelige overflademoræne. Forstyrrelserne anses for at være af tektonisk oprindelse.

Tilbage til Strib fordi det fra ældre tid tid bekendte profil, hvor glaciofluvialt sand med talrige fragmenter af tertiære og kvartære molluskskaller ses liggende uforstyrret mellem to moræner, af hvilke den øverste er egnens normale overflademoræne, medens den nedre er den yngste af de østpå dislokerede.

Ingen tvivl om, at de geologisk interesserede og forskere havde glæde af at studere Røjle Klint, der er et velkendt studieobjekt, når det gælder vore istiders betydning for landskabet. Om jeg blev klogere? Lidt. I alt fald er jeg klar over, at Røjle Klint er noget ganske særligt geologisk set. Fra Strib gik geologernes tur til Randbøldal på den jyske side.

Illustration: Geolog Gunnar Larsen fortæller. Foto PS august 2018.