Landsbyen Stenderup brændte ned i 1807

På den anden side ligger Stenderup med landsby, kirke og skove. Det er ovre i det jyske og sædvanligvis ikke noget, jeg skriver meget om, da jeg traditionelt er lokalhistorisk forankret i det nordvestfynske. Men nu gør jeg en undtagelse efter læsning af en Hjemstavnsbog: Stenderup Sogns Historie 1935 skrevet af F.L. Hansen.

Ved middagstid den 27. juni 1807 opstod, der brand i Stenderupgård. Da der den dag var kraftig storm fra vest, bredte ilden sig voldsomt. På godt en time brændte 18 gårde og 29 boelssteder heriblandt præstegård og degnebolig. 79 familier i alt ca. 400 personer blev hjemløse.

Røgen drev over mod Fyn og svedne halmstumper blæstes over Lillebælt. Der blev rundt omkring iværksat indsamlinger. Også på Fyn indsamledes penge. Wedellsborg grevskab indsamlede123 rigsdaler og Middelfart indsamlede 72 rigsdaler. En madam Rasmussen gav 14 rigsdaler, greven på Wedellsborg 50 rigsdaler. Kammerherreinde Adeler på Hindsgavl 100 rigsdaler. Ved opførelsen af nye gårde udflyttedes de fleste fra landsbyen i pagt med tidens ånd.

Der gik nu rygter om, at det var landsbyens smed, der var nabo til Stenderupgård, der havde påsat branden. Han skulle i middagsstunden være listet over vejen og have stukket en gloende jernstang op i stråtaget. For resten skulle smeden være den, der havde jamret sig mest under branden. Nogle år efter, hvor smeden var flyttet til landsbyen Maugstrup ved Sommersted, opstod også her en brand. Han blev nu hverken i det ene eller det andet tilfælde sigtet. Først på sit dødsleje skal smeden have gået til bekendelse.

Om det var smeden, der var brandstifteren, får vi ikke at vide. Rygter er ikke altid til at stole på. Under alle omstændigheder ved vi, at der var tale om en altødelæggende brand. Og at der mange steder blev samlet ind til de brandlidte og opførelsen af deres ny boliger.

Illustration: Johannes Larsen: Stenderup. 1931. Achton Friis: De jyders land, Bind 1.