Hønborg Slot

Fra vores fynske side af Lillebælt er vi tæt på den jyske side. Det er vi ved Middelfart og ved Hindsgavl Gammel Slot. Fra det sidste sted kan vi se over til Hønborg borgbanke, der ligger som en nøgen græsbakke. Den synes ikke stor, som den ligger der ved stranden. Det er ikke svært at forestille sig, at de to borgbanker på hver sin side af bæltet har en fælles historie, der rækker tilbage til den tidlige middelalder, hvor magtkampe og borgerkrige gik over landet. Undertiden herskede danske grever og konger. Til andre tider var det holstenske grever, der sad på flæsket.

Det er ikke meget, man kan finde om Hønborg. En tid var det et selvstændigt len, indtil det blev lagt under Koldinghus len. Lokalhistorikeren Peder Marius Elias Eliassen, Kolding holdt i 1911 et foredrag med titlen Hønborg slot. Han besøgte selv voldstedet, der var 40 skridt langt og 22 skridt bredt. Bonden fra den nærliggende Hakenørgård pløjede såmænd heroppe, selv om der var stejlt at komme op med hestene.

Her har man gennem tiden fundet store sten og munkesten. Hvordan borgen eller slottet har set ud, er der ingen der ved. Der er fundet mønter og tømmer med brandspor. I et gammelt dokument fra 1369 støder vi på navnet Hønborg første gang. Det er på Valdemar Atterdags tid. Hans lensmand på Hønborg hed Peder Iversen Lykke, der fulgte nøje med i, hvem han skulle holde med. Var det kongen eller hans holstenske modstandere, der løb med magten?

Siden var det Christian 2., der i 1523 var ved at miste magten og måtte sejle over til Hønborg for at forhandle med oprørerne i Jylland. Dengang sad Erik Krummedige som lensmand på Hønborg. Også han fulgte nøje med i magtforholdene. Da han så, at vinden blæste Christian 2. ud af historien, skiftede han side. Han var efter sigende en hård lensmand. Da han døde i 1541, tog hans enke Sidsel Rosenkrands over. I sine sidste år boede hun på Hønborg sammen med en yngre kusine Berete Rosenkrands. Efter Sidsel Rosenkrands død sørgede kusinen for at få lavet en smuk ligsten, hvorpå de to kvinder står side om side. Da Berete Rosenkrands døde i 1586, idet hun nogle år forinden var flyttet til Nebbegård, blev hun stedt til hvile ved siden af sin ældre kusine i Tavlov kirke. Eftertiden fortæller, at der gik en vej fra Hønborg til Tavlov kirke, der kaldtes ”Fruens kirkevej”, som Sidsel Rosenkrands benyttede hver juleaften i en karet forspændt fire heste. Det lyder som et sagn. Mon ikke hun kom i kirke noget oftere?

Eliassen formoder, at Hønborg blev brudt ned, efter at dronning Dorothea, enke efter Christian 3., døde i 1571. Fra denne tid erfares ikke mere om Hønborg. Siden blev ladegårdsmarkerne udlagt til rytterhold og i 1765 fulgte auktioner over det kongelige ryttergods, hvorefter Hønborgs landbrug – nu kendt som Henneberg Ladegård – kom på private hænder.

Illustration: Gravsten over de to kusiner Rosenkrands i Tavlov kirke.