← Peter Storms klumme

Krigsråd i Vejlby præstegård

15. oktober 2026 · Peter Storm · Vejlby præstegård, Nordvestfyn · 1849

Generalerne Bülow og de Meza samlet til krigsråd ved præstens spisebord.
Foto: Peter Storm

Læs historien om, hvordan Vejlby præstegård dannede ramme om det afgørende krigsråd i 1849. Her planlagde generalerne Bülow, de Meza og Rye det historiske udfald fra Fredericia.

Engang lå Vejlby præstegård som en stor firlænget bindingsværksgård ret syd for kirken og parallelt med denne. Siden er den afløst af en ny præstebolig, der ligger forskudt lidt mere mod vest. Mange ved sikkert, at den gamle præstegård den 4. juli 1849 husede det krigsråd, der førte til det sejrrige udfald ved Fredericia den 6. juli.

Krigen opstod som et oprør i Slesvig-Holsten med tilslutning fra Tyskland. I begyndelsen var vi trængt og led et alvorligt nederlag ved Kolding den 23. april 1849. Herefter trak en del af hæren under ledelse af Olaf Rye nordover mod Århus, hvor der blandt andet fandt en større ryttertræfning sted. Rye trak hæren videre ud på Helgenæs, hvor man byggede afskærmende skanser tværs over den smalle halvø.

Den danske flåde var i denne sammenhæng et stort aktiv for os, da hæren indskibedes for at blive sejlet til den nordvestfynske kyst. En større troppeopbygning fandt herefter sted på Nordvestfyn. Danske reservestyrker fra Als blev også trukket til. Herefter begyndte en indskibning fra Strib og Båring til Fredericia, således at der efterhånden stod en anseelig dansk styrke indenfor fæstningsvoldene parat til det afgørende udfald.

Generalmajor Rye, der som bekendt faldt på denne voldsomme julinat, havde forinden haft kvarter i Indslev kro, mens generalmajor de Meza havde ligget på Hindsgavl. Hos præstefamilien Ascanius i Vejlby boede overgeneral Bülow og præstegården en tid hovedkvarter for hæren.

Ved præstens spisebord sidder overgeneral Bülow med hånden under hagen og med korslagte arme general de Meza.

#2. verdenskrig#Hindsgavl#Historie#Vends Herred

Flere klummer