Kirsten Munk

Midt under krigssommeren 1658 færges to kister fra Boller herregård ved Horsens over fra Snoghøj til Middelfart på vej til bisættelse i Sankt Knuds kirke i Odense. Det drejer sig om ligene af Christian 4.s forstødte elskerinde og hustru Kirsten Munk og en af parrets mange døtre, Sophie Elisabet. Det er en henvisning til broget historie også med lokalhistoriske rødder til Fyn.

Kirsten Munk blev allerede som 17årig viet til Christian 4.s venstre hånd, idet hans dronning var viet til hans højre hånd. Vielsen blev foretaget af den i Middelfart fødte præst og hofprædikant Mads Jensen Medelfar nytårsaften 1615. I de næste mange år var samkvemmet intimt de to ægtefæller imellem, indtil der 15 år senere kom knas i forholdet. Så meget, at deres veje skiltes og kongen forviste hende til Boller herregård. Kirsten Munks mor Ellen Marsvin, der selv var blevet gift som 17-årig og som enke havde erhvervet store godsbesiddelser, fulgte datterens kongelige ægteskab på nærmeste hold og søgte at mægle, men bruddet var en realitet.

En af Kirsten Munks døtre var Christiane, der som ung blev gift med Hannibal Sehested, der bl.a. besad Iversnæs (Wedellsborg). Gennem Kirsten Munk arvede hun Tybrind hovedgård. Netop under svenskekrigen udvirkede en anden af Christian 4.s døtre, Leonora Christine, der sammen med sin mand Corfits Ulfeldt fulgte svenskekongen mere end tæt, at Kirsten Munks godsbesiddelser så vidt muligt blev friholdt for ydelser til svenskehærens underhold.

Det var således også med svenskerne velvilje, at Kirsten Munk og hendes datter kunne bisættes i Sankt Knuds kirke, hvor oven i købet den svenske rigsadmiral Wrangels hofprædikant var medtaler.