Middelfart anno 1776
15. oktober 2026 · Peter Storm · Middelfart, Algade, Smedegade, Vestergade · 1700-tallet (1776)

Tag med på en tidsrejse til Middelfart i 1776. Fra marsvinsjagt og stormskader på Algade til byens strategiske rolle som knudepunkt med toldbod, færgefart og livlige markedsdage.
I ”Kongelig privilegerede Odense Adresse-Contoirs Efterretninger”, kan man i to numre fra november 1776 læse to oplysende artikler med overskriften ”Beskrivelse om Kiøbstæden Middelfart”, som jeg vil plukke lidt fra omsat til nutidssprog.
Byen rækker 700 meter fra Østerport til enden af Vestergade, og 256 meter fra skibsbroen til enden af Smedegade. Den har seks gader og er midtpunktet i Danmark. Byvåbnet er et skib og lyder i sin nye version ”Middelfarth 1717”. Ved byens sydside findes grave og volde fra svenskernes indfald. Mordet på Niels Bugge og to riddere omtales. Nær stranden er på stedet opsat nogle store sten. Tre fiskere anklagedes for mordet. Årligt betales bod af de tre huse, hvoraf det ene ligger øde hen.
Bæltets stærke strøm og stormvejr forvolder skade på haver og stengærder på nordsiden af Algade og Vestergade. Gamle folk fortæller, at der engang lå frugthaver, hvor nu skibene går ind.
Algade er den smukkeste med Torvet midtvejs. De øvrige gader har små og slette huse. Der er to byporte: Østerport og Sønderport. Drikkevandet er ikke for godt, hvorfor de formuende henter vand fra Skærbæks Mølle. Der er i alt 183 gårde og huse, alle i bindingsværk. Sankt Nikolaj kirke stammer fra middelalderen. Klokkeren og kordegnen er også skoleholder, men regne- og skrivemester beskikkes af byfogeden. Der findes et 7 fags fattighus og et grundmuret hospital fra 1767 til fire fattiglemmer.
Rådstuen er en to-etages bindingsværksbygning på 16 fag beliggende over for kirken. Den rummer byting, munderings- og arrestkammer, sprøjtehus, vagthus, vægterhus og to arresthuse. Til indkvartering af soldater benyttes den tidligere præstegård i Algade.
Der er toldbod og vejerhus. To gange om ugen får man post fra Assens (der dengang lå på hovedruten København-Hamborg) og en gang om ugen fra Fredericia. Byen har en vejrmølle og tre hestemøller. Byens marker syd for byen udgør 600 tønder land, hvoraf en tredjedel er udlagt til græsning.
Handelsimport: trælast, jern og kalk fra Norge; hør, hamp, isenkram fra Flensborg, Riga og Lübeck; vin, specier og urtekram fra København og tag- og mursten fra Flensborg. Handelseksport: korn, malt, røget flæsk, smør, brændevin, dynevår og rebslagerarbejde til Norge og København
Byen har ingen sikker havn. Skibsbroen trues af strøm og drivis. Den privilegerede færgemand har to robåde, en færge til passager og 10-12 heste. Militærvæsenet har en lidt større transportfærge. Ved besværlig vind og strøm benyttes Kongebroen. I alt har byen 40-50 fiskerbåde, færger og skibe. Der er en begrænset næring af værtshushold og kørsel for fremmede. Under fiskeriet omtales marsvinsjagten. Herudover fanges sild, ål, torsk m.m.
Der holdes årligt fire markeder på Algade med al slags håndværk, galanterier, potter, fjer, dynevår med videre. Der holdes tp heste- og kvægmarkeder, og desuden hver tirsdag i Fasten torvedag og Hestemarked.
Avisens forside.
#Algade 65#Færgefart#Historie#Marsvinsjagt#Sankt Nikolaj Kirke#Smedegade


