Ørslev Sogn 1858
15. oktober 2026 · Peter Storm · Ørslev, Tybrind · 1858-1899

En historisk gennemgang af Ørslev Sogn i 1800-tallet, fra landbrugets fordeling til fortællingen om hovedgården Tybrind, der dannede ramme om svenskernes landgang i 1658.
3446 tønder land heraf 127 tønder land fredskov (Ny-skov, Tybrind skov og Grevindens skov), er bakket og jordsmonnet af blandet bonitet. I Tybrind Vig falder Højbæk Møllebæk, der danner sognets sydgrænse. Landevejen fra Middelfart til Assens passerer sognet. Hartkorn 272 tønder ager og eng.
I sognet byerne Ørslev med kirke og skole, Ellesø og Tellerup; hovedgården Tybrind under grevskabet Wedellsborg; Højbæk (Hybæk) Vind- og vandmølle. Hylken vandmølle, Lamose vandmølle, Ørslevskovgård, Kohavegårde, Gård Ulvsrod og Kjellingbjerggård, der er birkedommerbolig og tingsted for Wedellsborg Birk. I alt i sognet 29 gårde og 26 huse, hvoraf 11 gårde og 5 huse udenfor byerne.
Indvånere 395. Agerdyrkning er hovederhvervet.
Sognet hører til hovedsognet; 4. valgkreds. Amtets 9. lægd. Kirken tilhører grevskabet. I forening med Føns sogn det Glerupske Bibliotekslegat.
Hovedgården Tybrind (navnet skrives også Tybring, kommer af 10 brønde eller kilder, som gør vandrige grave i borggården). Dens ældste ejer skal have været Corfis Viffert, der 1588 lod den bygge på grunden af en nedlagt landsby af samme navn. Efter familien Viffert tilhører gården Hans Lindenov den Yngre, der 1653 skødede den til sin svigermor Kirstine Munk, og efter hendes død 1658 hendes anden svigersøn Hannibal Sehested, hvis datter var gift med grev Vilhelm Frederik Wedell, hvorved gården er sammen med grevskabet Wedellsborg.
Ved Tybrind kom de svenske tropper i land 30. januar 1658 efter at være gået over isen fra Hejlsminde i Nord-Slesvig. Nogle danske regimenter, som havde forskanset sig på ”Flekken” eller Tybrinds mark, under oberst Haderslev, overgav sig uden kamp.
Ørslev Sogn 1899
Anneks til Føns. Fladeindhold 3446 tønderland, 1182 (tilsået med hvede 57, rug 192, byg 257, havre 215, boghvede 10, blandsæd 259, grøntfoder 66, kartofler 29, sukkerroer 31, andre rodfrugter 60, frøavl 4), afgræsning 473, høslæt, brak, eng m.m. 482, have 27, skov 1017, moser 21, kær og fælleder 133, hegn 19, stenmarker, hede m.m. 25, veje og byggegrunde 45, vandareal m.m. 22.
Kreaturhold 1893: 205 heste, 752 stykker hornkvæg (deraf 451 køer), 395 får, 342 svin og 2 geder.
5 selvejergårde, 25 fæstegårde, 33 huse og 4 jordløse huse.
Befolkningen 1890: 422 (1801:377, 1840:401, 1860:413, 1880:428). Erhverv: 32 af immateriel virksomhed, 263 af jordbrug, 61 af industri, 12 af handel, 40af daglejervirksomhed, 6 af egne midler og 8 af fattighjælp.
Tybrind er formentlig det ”Thygbrødt”, hvortil Hans Daa til Enggård skrev sig 1580, men ellers først oprettet af Corfits Viffert. Hovedbygningen, om hvilken der formentlig er rester af grave, er nyopført 1884 i to stokværk med tårn med spir samt flere karnapper og småspir, under bygningen findes de gamle kældre. Den gamle gård brændte 1874.
Kilde: TRAP Danmark 1858 og 1899. (Jeg har ændret teksten til moderne retskrivning og udvalgt mest for at undgå gentagelser)
Foto af kirken i Ørslev.
#Hannibal Sehested#Historie#Landbrugshistorie#Retsvæsen#Skibsfart_Transport#Wedellsborg


