Hannibal Sehested

Hannibal Sehested var en af rigets mægtigste mænd. Måske hjalp det, at han i 1636 blev trolovet med den 10årige Christiane, datter af Christian 4. og Kirsten Munk. De blev dog først gift ved et pragtbryllup i 1642, da han var blevet udnævnt til statholder af Norge. Han kom sent i sit liv ved mageskifte i besiddelse af Wedellsborg, men nåede kun at have det i et par år indtil sin død 1666. Herefter arvede hans eneste datter Christiane Sophie godset. Hun var gift med Wilhelm Frederik von Wedell. Disse familiære detaljer kan i sig selv vække interesse. Det kan tilføjes, at Hannibal Sehested havde en søn udenfor ægteskab, den ikke ukendte officer og digter Jens Sehested. Et familieforhold, som Hannibal Sehested anstændigvis vedstod.

Jeg blev ganske optaget af hans virke som statholder i Norge og havde her glæde af bogen ”Norgesbilleder” fra Gads Forlag 2004, hvor Søren Mentz har et kapitel med overskriften ”Mellem verdensmarked og helstat”. Her blev jeg klogere på, hvilken rolle Norge spillede i rigsfællesskabet.

Den norske udenrigshandel spillede en stor rolle. Det var tømmer til især skibsbygning, som var i høj kurs i Europa – især England og Nederlandene. Fiskeriet var også et betydeligt eksporterhverv. Tørrede fisk transporteredes til Bergen og derfra ud i verden til katolske lande, der var underlagt fastetider. Endelig var udvinding og eksport af metaller vigtig. Der var nok at byde på, men overskuddet gik ikke til de lokale erhverv og udvikling af det norske samfund. Det var kongen og centraladministrationen i København, der skulle bruge det til at opretholde magten og udbygge militæret.

Hannibal Sehested, der var norsk statholder fra 1642 til 1651, forsøgte at udnytte det store handelspotentiale. Han ville forbedre forholdene for de norske købmænd. Men han kunne ikke overtale Christian 4. til fuldt ud at ændre rigets økonomiske politik, men et stykke på vejen nåede han trods modstandere i rigsrådet. Hannibal Sehested havde fra sine mange udlandsrejser et stort kendskab til den europæiske handelsverden. Han tilbageholdt en del af de midler, der normalt blev overført til København. Han faldt til sidst i unåde. Han formåede efterhånden at komme ind i varmen igen under Frederik 3. Dette er en lang og spændende historie.

Senere op gennem 1700-tallet og frem til 1800-tallet orienterede flere af de norske købmænd sig mod deres engelske samarbejdspartnere. De fik derved en videre horisont. Dette kan havde medvirket til, at da Danmark blev truet af Sverige, valgte fremtrædende nordmænd på Eidsvoll i 1813 at kåre den danske kronprins til konge af Norge. Det skete parallelt med, at Frederik 6. på Hindsgavl gennem udsendinge forhandlede med den svenske kronprins, om afståelse af Norge, hvilket jo blev enden på det.

Godt nok var der krig mellem stormagterne i Europa med England i spidsen på den ene side og Frankrig i spidsen på den anden side. Det kan man forenklet ses som kamp om magt og territorier. Men det er også en verden underlagt økonomiske og handelsmæssige vilkår. Komplicerede bevægelser ganske som i dag.

Karel van Mander: Hannibal Sehested.