Hvordan fik vi vand?

Hvordan fik vi vand til husholdningen i gamle dage? Der var engang, hvor forsyning af vand til vores husholdning ikke kom fra vandboringer og vandværker gennem rør til køkken, bad og toilet. I Middelfart havde avlsbrugere og købmænd egne brønde med pumpe eller post. Hvorimod småfolk ofte måtte gå sammen om en fælles brønd i skellet mellem husene. Men nogle mennesker havde ikke adgang til brønd. Det blev derfor kommunen, der flere steder sørgede for vand fra brønde med pumpe. Det kan man læse i lokalhistoriker Christian Behrendts bog ”Fra det gamle Middelfart”.

Behrendt udpeger nogle af de steder, hvor der var kommunale brønde med pumpe. Det var på Fisketorvet, i Vestergade, der hvor Buggesgade støder til, i den sydlige del af Smedegade, midt i Søndergade og på Torvet. Når man skulle vaske, kunne man finde på at opsamle regnvand. Vandet i brøndene var ikke altid i bedste sundhedstilstand. Var man en velstående familie kunne man hente frisk vand ved Skærbæk Mølle.

Middelfarts byfoged Johan Bluhme har i en længere beskrivelse 1795 kommenteret vandforsyningen i byen dog mest med hensyn til at kunne slukke ildebrande. Han fortæller, at byen kun havde to brønde og en vandpost, der var offentligt tilgængelige. Man måtte i tilfælde af brand også ty til de private brønde rundt om i gårdene.

Middelfart anlægger i 1900 et vandværk i Staurby Skov, hvorfra vandet føres ind til byens huse. Sindssygeanstalten havde få år forinden oprettet eget vandværk tæt ved Staurby Skov og ført vandet ind til anstaltens vandtårn, som stadig kan ses ud til Brovejen ved Teglgårdsvej.