Hvalfisk 1603

De store finhvalknogler sidder ganske dekorativt over udgangen fra kirkens tårnrum og vækker til undren. I dette vestligste rum befinder sig også de såkaldte marsvinsstole, hvor byens marsvinsjægere og deres familier engang havde deres faste pladser. De fangede jo hvaler omend de mindste af slagsen. Placeringen af de store knogler i tårnrummet er imidlertid først funder efter at marsvinsjægerlauget ophørte.

Man kan ikke finde så meget om hvalknoglerne i de kendte kilder. Erik Pontoppidan omtaler i et værk fra 1739-41 den indskrift, der stod i det nordre sideskibs nordvestre hjørne, hvor knoglerne først var anbragt:

”Anno 1603 den 30 April blev denne Hvalfisk optagen her i Medelfar-Sund ved Hindsgavls Skov og var Erl. og Velb. Mand Jacob Ulfeld til Ulfeldsholm til Befalings-Mand paa Hindsgavl samme Tid.” (mon ikke forkortelserne betyder ærlige og velbyrdige).

Skal man tro ordene, så er hvalen altså ”optagen” et sted på Hindsgavl-halvøen, mens Jacob Ulfeld var Christian 4.s lensmand på Hindsgavl 1602-05 og i øvrigt vidtberejst og energisk. Er den strandet, fragtet hertil eller er den jaget ind på stranden? Vi kan kun gætte. På den lille knogle, der også er ophængt står: ”Anno 1603 d. 30. April blev denne Fisk fanget i Middelfart Sund”.

Historikeren Vedel Simonsen, der virkede i begyndelsen af 1800tallet tillader sig uden nærmere dokumentation at kæde findestedet sammen med Benhuset, hvor Hindsgavls urtemand (gartner) boede. Så er vi nærheden af Hindsgavls Bro. Igen må vi sige, at det er rent gætteri. I øvrigt kan man da undre sig over betegnelsen Benhuset. Kan man i sin tid have slagtet hvalen her og ladet det store skelet ligge?

Lokalhistorikeren Christian Behrendt oplyser, at knoglerne hang inde i kirken indtil omkring 1850, og at de igen fandt plads i kirken på den nu kendte plads ved restaureringen i 1900. I mellemtiden havde de været opmagasineret i kirkens materialhus.