Fra Middelfart i gamle dage
15. oktober 2026 · Peter Storm · Middelfart, Hindsgavl, Fænø · 1564-1797

Få et historisk indblik i 1500- til 1700-tallets Middelfart, fra privilegier om marsvinsjagt og græsning på Hindsgavl til kampen mod ulovlig handel og latinskolens udfordringer.
Man kan låne alle slags bøger på biblioteket. Så behøver man ikke at bekoste penge på dem og at lagre dem i egne reoler, hvor der ellers ville blive mindre og mindre plads. Lige nu har jeg kigget i et stort opslagsværk ”Danmarks byer fra renæssance til enevælde”, Aarhus Universitetsforlag 2023. Hvad finder jeg om Middelfart i det? Ikke så meget, men alligevel nogle interessante detaljer, som jeg gerne viderebringer.
I 1564 havde Middelfart fået nye kongelige privilegier, der betød, at borgerne kunne benytte bymarken. De kunne også lade deres heste græsse på Hindsgavl og Fænø. De havde ret til at fange ål og marsvin i Lillebælt. I juli 1657.var der i juli et årligt marked. I 1672 havde Middelfart 756 indbyggere. For at stramme op på byens styre besluttede stiftamtmanden på Fyn at udpege udvalgte borgere, der kunne formidle mellem byens styre og borgere. Stiftamtmanden havde især et godt øje til byer som Middelfart, der kun havde en enkelt byfoged.
I 1735 beklagede bystyret sig over, at prangere udenom købstaden handlede med de omliggende landsbyer og videresolgte varerne til Fredericia, der var konsumfri, det vil sige havde fri handel.
I 1661 fandt kongen, at byens styre misbrugte den gode skolemester ved latinskolen til også at deltage byens administration. Det skulle høre op, så skolebørnene lærte, hvad de skulle.
I slutningen af 1700-årene havde byen fremgang. I 1797 opfordrede godsejerparret på Hindsgavl klædefabrikant Johan Heinrich Koch i Fredericia til også at etablere en klædefabrik i Middelfart,
Det kun lidt spredte iagttagelser om Middelfart fra det omfattende værk.
#Handel#Hindsgavl#Historie#Marsvinsjagt#Uddannelse#Ålefiskeri


