Hindsgavls hestekræfter

Sjovt nok taler man om hestekræfter, når man skal vurdere en maskines eller en motors kraft. Det stammer fra tider, hvor hesten var dominerende trækdyr. Når man skulle frembringe nye heste, måtte man naturligvis have en hoppe og en hingst. Nu nytter det ikke, at den almindelige mand, der skulle bruge en hest eller to, også skulle holde en hingst for at få føl, der kunne blive til noget. I landsbyfællesskabet kunne det fx være på præstegården, at man holdt en hingst, der kunne klare forplantningen. Det kunne også være en herregård eller et stutteri, der kunne stille gode og avlsduelige hingste til rådighed. På Hindsgavl har man haft hingste, der kunne klare opgaven.

I Middelfart Avis kunne man den 27. februar 1871 læse følgende annonce:

”Hingsten Quick”

4 år gammel, 10 kvarter 3 ¼ tommer høj, mørkerød med smal blis af landstodhingsten ”Hermann” og af en landhoppe ved ”Argus” af stutteriet Celle i Hannover, indført her i landet som føl af Foreningen for den ædle Hesteavls Fremme, står opstaldet herpå gården til bedækning fra dato for 5 rigsdaler og 3 mark bedækningspenge pr. hoppe, hvilke erlægges første gang hoppen føres til hingsten. Bemeldte hingst blev indbrændt ved Fyens Stifts patriotiske Selskabs dyrskue i året 1870.

Fremdeles står som tidligere hingsten ”Ravnen” af gammel Frederiksborg stutterirace til bedækning for 3 rigsdaler og 3 mark pr. hoppe.

Hindsgavl i februar 1871.

Basse Fønss.

Når der skrives, at hingsten er indbrændt, betyder det, at den har fået påført og godkendt med et mærke med brændejern på dyrskuet.