Digter reddet af sikkerhedsnåle

Forfatteren Otto Gelsted, der er født i Middelfart 1888, foretager under besættelsen en rundrejse på Fyn. Det kommer der selvfølgelig en bog ud af med titlen ”Fyns Land” med tegninger af Ernst Syberg på Arthur Jensens Forlag 1942. Han besøger sin barndomsegn. Han beretter også lidt om mere personlige oplevelser på turen. Læs hvad han må igennem på vej fra Middelfart til Gelsted, hvor han som barn besøgte en onkel.

”Allerede i Middelfart var der sprunget tre knapper af mine bukser, men jeg havde klaret situationen ved at gå ind i en lille forretning, hvor man handler med den slags ting og spørge om jeg kunde købe et par sikkerhedsnåle. Min hensigt var at bruge sikkerhedsnålene i stedet for knapper, indtil jeg kom tilbage til København og kunde få min værtinde eller en veninde til at sy knapper i.

Det skulde blive til et held i uheld for mig, at damen i forretningen ikke vilde sælge mig et par sikkerhedsnåle. – Sikkerhedsnåle, forklarede hun mig, solgtes kun i brev eller i æske. Jeg købte altså en 20-30 stykker, og det skulde vise sig, at jeg fik god brug for dem. Ja jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg skulde have klaret mig uden dem.

Som jeg travede rundt i Gelsted med min bagage under dagregn, der kun blev afbrudt af skyller og skybrud, sprang pludselig – ikke flere knapper, men selv rygselen.

Jeg blev hed i hovedet, jeg satte kufferten og skrivemaskinen fra mig, en temmelig tung Corona og begyndte at tænke mig om. Jeg var godt gennemblødt, og jeg tænker bedst i solskin – situationen var ikke nem. Bukserne sank mere og mere, hver gang jeg gjorde en overilet bevægelse.

Så fik jeg en lyse ide. Sikkerhedsnåle!

Jeg fik brevet op af kufferten, krængede de unyttige seler af og smed dem i grøften mellem dyngvåde blomster og græsser. Så befæstede jeg meget sirligt bukserne til selve skjorten, og det var heldigvis store, kraftige sikkerhedsnåle med et godt, kraftigt bid. – Arrangementet holdt kraftstejlemig lige til jeg kom til Odense og fik købt mig et nyt sæt standardtøj til 110 kroner, der passede mig som støbt, hvad der gjorde mig ganske stolt af mig selv – jeg havde ikke vidst, at jeg var sådan et standardmenneske.”

Portrætfoto af Otto Gelsted.