Det gamle Hindsgavl bliver fortid
15. oktober 2026 · Peter Storm · Hindsgavl, Middelfart · 1900-tallet

I 1911 leverede forfatteren Carl Dahlstrøm et skarpt og satirisk portræt af de sidste herremænd på Hindsgavl. Læs om Niels Basse Fønss’ kamp mod de nye tider og de "farlige" socialister.
Øst for byen rejste industritiden en ny fabrik. Arbejdere strømmede til og der blev bygget nye boliger til dem. Vest for byen sov Hindsgavl hen. Her var alt ved det gamle. Endnu var der et par årtier til, at den sidste herremand måtte give op og lade godsets jorde og avlsbygninger blive opkøbt af Middelfart kommune.
I 1911 udkom en satirisk og kritisk bog med afsnit om en stor del af landets godsejere. I den var også et afsnit om Hindsgavl og dens to sidste ejere Niels Basse Fønss (1827-1907) og hans søn Frederik Niels Basse Føns (1862-1922).(Se illustration).
Bogens forfatter Carl Dahlstrøm (1845-1929) er uddannet forstkandidat og har virket som skovrider ved flere godser. Han var også et litterært gemyt. Det blev til nogle bøger og et skuespil. En tid var han tilknyttet dagbladet Politiken, hvor han leverede skarpe artikler om landets herremænd. Artiklerne blev samlet i bogen: ”Danske Jorddrotter”.
Om det er nu ganske sandt, hvad Carl Dahlstrøm om den sidste gamle herremand Niels Basse Fønss, tør jeg ikke vurdere. Måske hører det til en slags sladder fra en tid, før ”Se og hør” var udbredt. Det er dog et bidrag til et tidsbillede omkring 1900.
Det siges, at Niels Basse Fønss ikke kunne fordrage socialister. For ham kunne alt andet end gode konservative højrefolk opfattes som socialister. Så da Reformvenstre, der siden blev til Det radikale Venstre omkring den lokale folketingsmand Carl Slengerik engang ville holde møde i Kongebroskoven, blev det til et nej. Men de såkaldte socialister kendte en vej og den gik gennem den lokale fæstemand, hvilket vil sige datidens arbejdsanvisning. Fæstemanden stod på god fod med Basse Fønss og forklarede ham, at lensbaron Reedtz Thott arbejdede sammen med Reformvenstre. Så gav den gamle godsejer alligevel sin tilladelse
Gamle Basse Fønss karakteriseres således. Han bevægede sig som regel til hest, men derfor blev det nu ikke lettere at styre folkene. Nutidens tjenestefolk var jo ikke så nemme at styre som fortidens hovbønder. Derfor fik han mere brug for fæstemanden, når han skulle ansætte folk.
Dette glimt kan nok vidne om, at nye tider er på vej og at Hindsgavl hører en svunden tid til.
#Hindsgavl#Journalistik#Litteratur#Niels Basse Fønss#Socialhistorie


