Der var engang en maler

Jeg køber stadig i ny og næ en brugt bog. Det hændte for mig, da jeg blev tiltrukket af reolerne i den gode Røde Kors butik i Nørre Aaby. Mit blik faldt på en pæn bog trykt på gråt papir med forfatternavnet William Hansen og titlen ”I stykker”. Trykt på eget forlag i marts 1988.

Det er ikke så længe siden, at det gør noget. Men alligevel har den nogle år på bagen. Det havde forfatteren også, da han udgav den. Han blev nemlig født på en gård i Sønder Esterbølle på Nordfyn i 1908 og døde i Strib 1991. Han var nu mest kendt som maler. Hele livet virkede han som maler – en frisk og livlig en af slagsen. Han lod sig let inspirere overalt, hvor han færdedes. Han kunne se detaljer, der spillede sammen. Og han kunne fornemme lyset.

Han lod sig også inspirere af andre kunstnere og tidernes kunstretninger. Han begyndte for længe siden som en ægte naturalist. Måske var det hans venskab med Richard Mortensen, der påvirkede ham i mere abstrakt retning. Efterhånden fandt han sin egen mere fabulerende stil. Han fik også større opgaver så som udsmykning af en aula på en skole i Smidstrup ved Vejle og endevæggen i byrådssalen på vort nedrevne rådhus. I Strib kendes glasmosaikker på skolen og i kirken.

På hans 100års fødselsdag afholdt Kunstgården i Bogense en større mindeudstilling med værker fra 1930 til 1988. Hans gode ven, sagfører Jørgen Jacobsen, Middelfart skrev en fin introduktion til udstillingen.

William Hansens liv lakkede mod enden, da han udgav bogen ”I stykker” – måske en titel, der afspejlede hans egen sindstilstand. Dog mærker man lysglimt i streg og ord, der viser hans åbne sind. Han skrev fx. dette stykke livsfilosofi: ”Det er bedre at tvivle reelt end at tro forkert”.