Den gamle mand og havet

Omtrent midt i januar måned 1859 roede arbejdsmand P. Simonsen fra den lille ø Barsø over til Løjt på det jyske fastland for at besøge nogle af sin husbonds slægtninge, der var syge. Da han ved middagstid roede tilbage, var det blevet meget tåget. Derfor kom han hele to gange tilbage til kysten ved Løjt. Man tilrådede ham at vente til næste dag, hvis han ville forsøge sig en tredje gang.

Hen på aftenen nåede han da også land, men det viste sig, at han i stedet var kommet til Hellesø på Als. Konen der på stedet var ikke meget for at lade ham få nattelogi, da hun mente, at han nu nok kunne komme over til Barsø. Uden vådt eller tørt måtte han igen ombord i jollen. Da han på det tidspunkt var ret så udmattet, lagde han årene og lod båden drive. Da det lysnede næste dag, var han nået ind under Ærø. Der ville han ikke i land, hvorfor han atter greb årene og sled sig op under Fyn, hvor han roede langs med kysten, indtil han nåede Assens. Uden penge på lommen turde han ikke lande der.

Han satte nu sejl og nåede ind under aften til Brandsø, hvor forvalteren netop befandt sig på stranden, da han landede. Da forvalteren havde hørt om hans besværligheder, bød han den udmattede mand indenfor og gav ham mad og drikke samt til slut en seng. Om natten opstod en storm, der kastede Simonsens jolle op på stranden, hvorved et par planker blev knust. Stormvejret varede i tre dage. Da det var ovre tog forvalteren den ødelagte jolle på slæb efter sin jagt til Årøsund.

Efter otte dages fravær, hvor man troede Simonsen var forulykket, dukkede han endelig igen op på Barsø i god behold. Østsjællands Avis slutter af med denne beskrivelse:

”Hvor meget den gamle mand også har måttet udstå på sin lange rejse i denne uvenlige årstid, så har han dog overvunden al forkommenhed og befinder sig fuldkommen rask igen.”

Jeg låner et lidt dramatisk af billede: Agnes Slott-Møller: Jomfru Gundelil og Fiskeren 1925.