En af havnens søulke
15. oktober 2026 · Peter Storm · Middelfart Havn, Buggesgade, Fænø, Lillebælt · 1849-1944

Mød den stovte søulk Mads Laurits Madsen, der var født på Fænø i 1849. Læs om hans liv på Lillebælt, hans tid som skipper og den dag, han nægtede at flage for den tyske kejser.
Journalisten og forfatteren Tage Heft nåede at foretage en række provinsskildringer før sin død 1944. Han var også i Middelfart, da Lillebæltsbroen endnu var ny. På havnen fandt han en snakkesalig gammel søulk Mads Laurits Madsen og gik med ham hjem til hans bolig i Buggesgade. Her fik han stykket et sjovt portræt sammen. Mads var født på Fænø i 1849. Som stor dreng måtte han gå i skole i Middelfart, da der ikke var andre skolesøgende børn på øen. Han sejlede selv frem og tilbage i en pram. Var det skidt vejr, når han skulle hjem, trak han prammen højt op på stranden, så hans far kunne se, at han overnattede hos bekendte i Middelfart.
15 år gammel fik han hyre på en handelskvase, der opkøbte torsk om vinteren, ål om efteråret og rødspætter om sommeren. En tid sejlede han som matros i krydstoldsvæsenet. Herefter blev han skipper på den kvase, hvor han var startet som dreng. Og herefter på en større handelskvase med en reder fra Hagenør på den jyske side af Lillebælt. Når lasten var fuld af levende fisk, kunne turen gå til København, Kristiania (Oslo) eller Stralsund.
Han husker en dag, hvor han lå på rheden i København, da den tyske kejser skulle ankomme. Meget af den danske flåde var på vej ud for at modtage ham. Af en patruljebåd fik han besked på at hejse flaget, hvilket han pure nægtede med henvisning til, at tyskekejseren havde slået hans landsmænd ihjel. Det samme gentog sig nogle år senere i sommeren 1905, da den tyske kejser lå med en hel flotille ved Løverodde i Lillebælt. Det gik landet rundt, at styrmand Madsen nægtede at kippe med flaget. Madsen sejlede på en af Kolding Dampskibsselskabs fjordbåde, som jo dengang også lagde ind til badehotellet på Fænø. Han var lige ved at blive smidt ud af formanden for dampskibsselskabet. Han sagde selv op i 1915, hvor han var avanceret til kaptajn.
Så vidt vides sejlede han og en voksen søn turister med motorbåd fra havnen i Middelfart. Ingen tvivl om, at den stovte gamle søulk har bidraget til det folkelige liv på havnen.
Jeg har med fornøjelse og tak lånt disse erindringsglimt fra ”Middelfart – Lillebæltsbroens By”, Lokalhistorisk Forlag 1947.
#Fiskeri#Færgefart#Historie#Lillebælt#Skibsfart#Slægtshistorie

