Om et krigsskib og 80.000 sild.
15. oktober 2026 · Peter Storm · Lillebælt, Middelfart, Lyngs Odde, Gals Klint, Gammel Slot · 1899

En dramatisk morgen i 1899, hvor et fremmed krigsskib passerede tæt forbi de lokale sildefiskere, og beretningen om et særdeles indbringende sildefiskeri ved Lyngs Odde og Gals Klint.
Middelfart Avis 26. september 1899
Et fremmed krigsskib gik i mandags morges gennem Bæltet, kommende nordfra. Heldigvis var de mange sildefiskere, som havde drevet fangst på det sted, skibet passerede, kort forud blevet færdige med at inddrage deres garn, disse ville sikkert været blevet slemt medtagne af den store kolos.
Sildene. Efter nogle dages hvil var fiskerne fra Middelfart atter lørdag nat ude på Bæltet på sildefangst, og de fik ikke grund til at fortryde, at de gav afkald på deres varme seng. Thi da de søndag morgen vendte hjem, medbragte de ca. 50.000 sild, fordelte på 10-12 både. To både havde fanget 185 ol. Og en tredje 126 ol. Og resten af fangsten var delt mellem de andre både.
Medens det rige sildefiskeri forleden faldt ud for Lyngs Odde, gjordes fangsten i lørdags nat ud for Gals Klint og Gammel Slot.
Atter natten til mandag gjorde fiskerne en god fangst. Fiskeriet blev da drevet på det gamle fangststed ud for Lyngs Odde, og foruden fiskerne fra Middelfart var også mødt en del fiskere fra Jyllandskysten samt en stor fiskebåde fra Skovshoved. I alt fiskedes ca1000 ol. Sild, hvoraf en enkelt båd alene for sin part tog de 100 ol.
1ol = 4 snese = 80 stk.
Foto PS 2.5.2010 Sildemarken.
#Fiskeri#Historie#Lillebælt#Militærhistorie#Skibsfart


