← Peter Storms klumme

Bondeklæder omkring 1800

15. oktober 2026 · Peter Storm · Røjle, Vends Herred · 1800-tallet

Illustration af bønder og ridefoged i dragter fra slutningen af 1700-tallet
Foto: Peter Storm

Et detaljeret indblik i en selvejerhusmands garderobe i 1809 via et skifte fra Røjle. Læs om alt fra hvide uldhoser og kapperølleker til farverige brystduge og tidens tekstiler som hvergarn og kalemank.

I dette skifte, hvor arv og gæld gøres op efter selvejerhusmand Jens Jensen, Røjle i 1809 får vi et indblik, hvad han har besiddet af klædningsstykker. Jeg har ikke nærmere oplysninger om hans alder. Umiddelbart drejer det sig om mange dele. Men var ned til mindste detalje omhyggelige med at notere alt i sådant et skifte. End videre skal vi vel forestille os, at der er tale om et langt liv og at man ikke kasserede noget, der kunne synes brugbart.

1 par hvide uldhoser, 1 par blå do., 3 par do., 1 par gl. skindbukser og 1 kapperølleke, 1 gl. rødstribet brystdug, 1 gl. skindpels, 1 do., 1 gl. blå kofte, 1 gl. blå kjole, 1 par gl. skindbukser og par uldne do., 1 gl. hvid kofte, 1 gl. brystdug og 2 par lærredsbukser, 2. gl. hatte og 2 gl. huer, 1 par træsko, 1 stribet hvergarns trøje, 1 do. brystdug, 1 blå kofte, 1 blå trøje, 1 grøn kofte, 1 blå kjole, 1 do. lyseblå, 1 kofte, 1 rejseslag og 2 huer, 1 broget hue, 1 rund hat, 1 blå fruentimmers trøje, 1 hvergarns skørt, 2 do., 1 kalmankas trøje, 1 hvergarns do., 1 do. bul, 1 do. do., 1 hvergarns trøje, 1 grøn trøje, 1 brun trøje, 1 sort kjole, 1 do., 1 sort trøje, 1 do. muffe.

Jens Jenser har flere par hoser, det vil sige bukser og strømper ud i et, og et par gamle skindbukser. Det sjove navn kapperrølleke er det samme som en kabuds, en hue med øreklapper. Koften er en lang trøje. Kjolen er en mandskjole, nærmest en længere jakke. Der er flere forskellige typer af huer og en rund hat. Kvindetøjet kan vel fortælle, at Jens Jensen er enkemand. Der har været tale om hverdagstøj eller arbejdstøj. Det blå tøj var til pænt brug fx til søndagens kirkegang. Hvergarn er vævet af en kombination af hør og uld. Kalmankas findes i den store ordbog under kalemank og er halvuldent, atlaskvævet ofte stribet stof anvendeligt til veste.

Jens Juels billede fra Hindsgavl omkring 1790 fortæller en del om klædedragter i de forskellige klasser. Bemærk i denne forbindelse karlen i forgrunden, der vel sættes på plads af ridefogeden (Illustration).

Kilde: Elna Mygdal: Lidt om dragter i Nordvestfyn. Turistforeningen for Danmark. Vestfyn. Årbog 1929.

#Hindsgavl#Historie#Håndværk#Landbrugshistorie#Vends Herred

Flere klummer