Det vestfynske landskab

Forfatteren H.V. Clausen skriver i bogen ”Det danske Landskab” fra 1926 følgende smukke karakteristik af vor egn:

”Se, hvor mærkeligt Herregaarde og Bondebyer er lagte i visse Egne; jeg nævner Vends Herred, Fyns nordvestligste. Herredets gamle Bygd har ligget inderst, saa lunt og indesluttet som faa Kystegne, med Storskovens Bakkeland mod Øst og Syd og Strandskove langs hele Yderkysten, hvad ret store Rester og mange Stednavne endnu tyder paa hver eneste Halvø, Strib-Landet, Hindsgavl, Fynsnæs, Rodnæs, Iversnæs. Med rette svarer Herredets Indre til det gamle Navn: Vendeslet. Set fra Højderne langs Randen til alle Sider, fra Tybrind Bakker i Syd saa godt som fra Baaring- og Røglebakker i Nord eller fra Gelsted Kirkebakke i Øst, ligger det som Bunden af en Kedel, en Kedel, der har den frugtbareste dybe Muld, fra Middelalderen fuldt med tætliggende Kirker, med Stednavne fra Oldtidsdage. Men dette Herreds Indre er rent Bondeland “med store Gaardes fede Skorstensrøg, hvor bagved Grundmur Bonden kry sig breder”, som Paludan-Müller siger i sine Vers om Fyn. Og Herregaardene ligger ligesom Skovene langs Herredets Rand paa den mindre gode Jord.”

Det kan jeg lide at læse. Og det indgik i min inspiration, da jeg sammen med min hustru, Nina Ferlov arbejdede på beskrivelsen vore landskabsstykker, som blev titlen på vores fælles bog. H.V. Clausen har fornemmet og samlet det hele smukt med disse ord.

Akvarel af Nina Ferlov