Tre steder med –sted

Vore stednavne rummer en skat af fortællinger og betydninger. Vore gamle stednavne er som regel lige ud ad landevejen – ganske nøgterne. I alt fald for dem, der engang fandt på dem. Det kan være så længe siden, at vi ikke længere forstår sprog og betydning. Jeg faldt over en omfattende bog ”Danske bebyggelsesnavne på – sted.”

Hvor mange bebyggelsesnavne har vi i vores kommune, der ender på –sted? Der er tre i bogen: Fjelsted, Fyllested og Gelsted. Ingen tvivl om, at det er gamle navne. Ofte har lægfolk ment, at et forled på et stednavn kunne være et personnavn. I disse tre tilfælde tyder forskningen på noget helt andet.

Navnet Fjelsted dukker op på skrift første gang i 1465. Det er antagelig navneordet ”fjæl” (bræt). Ordet kan således sigte til en skovbevoksning, der har leveret tømmer. Lægger man så nabobebyggelserne Sletterød og Rydskov til, så kan det give god mening, at der her er ryddet skov bl.a. til tømmer jvf. ryd– og –rød = rydde.

Ved Brenderup har vi Fyllested kendt på skrift første gang i 1474. Antageligt er det i familie med ”føl”, der på gammelt nordisk kendes som ”fylia” eller ”fyl”. Sandsynligvis et sted, hvor man opdrættede heste.

Gelsted dukker første gang op på skrift i 1380. Der er muligvis tale om gammelt dansk ”gel” og oldnordisk ”geil” i betydningen kløft, vej eller passage, der indesluttes af højdedrag. Det oprindelige Gelsted lå netop i en kløft eller en hulning mellem to højdedrag.

Men hvad med sidste led –sted? Går man til ordbogen er der tale om en betegnelse fra den tidlige middelalder, ”stæth”, der også er i forbindelse med ”stad”. Ordet sted er for os velkendt og udbredt. Har vi mon i kommunen flere stednavne, der ender på –sted? Jeg kan ikke lige komme på nogen.

Billedet viser Gelsted kirke.