Steen Eriksen Bille til Kærsgård

En historisk hovedperson på Kærsgård ved Brenderup er Steen Eriksen Bille (1605-1672), der bliver født 1606 på Kærsgård. Hans far er Erik Steensen Bille og hans mor Mette Bek.1634 gifter Steen Eriksen Bille sig med Birgitte Kruse, datter af lensmand Enevold Kruse og Else Marsvin på Tranekær.

I 1499 var Kærsgård en ganske almindelig bondegård ejet af Henrik Knudsen Gyldenstjerne, som solgte den til Peder Bille, Svanholm. I 1569 udvider Steen Knudsen Bille med en bindingsværksfløj og da han dør 1590 begraves han i Brenderup kirke, hvor hustruen også begraves 1601, hvorefter Erik Steensen Bille så tager over indtil sin død 1642.

Steen Eriksen Bille er på diplomatisk mission til Moskva i årene 1643-45. Han bliver herefter major for den sjællandske ryttereskadron, men bliver boende på Fyn. Han får opgaver for hoffet. Han eskorterer prins Christians lig gennem landet og ved Christian 4.s død får han indseende med Dalum Klosters len. Ved kroningen af Frederik 3. er han en af 32 elefantriddere. Sammen med hustruen deltager han i flere hoffester.

Steen Eriksen Bille udvider 1652 Kærsgård med hovedgården Billesbølle ved Fjelsted og i 1653 får han overdraget bestyrelsen af Koldinghus len og tilbyder samme år at levere rug og byg til militæret samt om nødvendigt at hverve 100 musketerer. Han er nu en mand af betydning, der kan oprette et begravelseskapel i Brenderup kirke. I 1657 udvider han Kærsgård med to grundmurede fløje.

Da krigen mod Sverige står for døren samme år, befaler rigsmarsk Anders Bille, at hans fire rytterkompagnier skal forene sig med tropperne i Holsten. Senere samme år beordres han til at lade et rytterregiment forblive i fæstningen Frederiksodde. Kort efter beordres han at lede forsvaret af Vestfyn og at forsyne de udsatte steder fra Middelfart til Fønsskov med kanoner. Efter Frederiksoddes fald ligger Steen Eriksen Billes ryttere i kvarter i omegnen af Middelfart og deres oberst på Kærsgaard.

Steen Eriksen Bille tildeles bevogtningen af Middelfartsund. Først da en svensk kolonne går over isen fra Stenderuphage til Fønsskov, søger han mod Odense for at stoppe svenskerne her, men tages til fange. Rygterne går, at han er forræder bl.a. fordi Kærsgaard ikke plyndres. Under kampene på Langeland i november 1659 må Steen Eriksen Billes søn, ritmester Enevold Bille tage over efter sin sårede chef, men siden tages han og andre officerer til fange af svenskerne. Enevold Bille dør sf sine sår på Kærsgård.

1661 fratages Steen Eriksen Bille Koldingshus Len. Han tager bolig på Kærsgård. 1666 sælger han Kærsgaard til Niels Trolle og flytter selv til Billesbølle. Erik Bille arver 1667 efter sin svigerfar Niels Trolle, Kærsgård som han ombygger. Steen Eriksen Bille dør 1672 på Billesbølle. Da hans søn Erik Bille dør 1675, arver hustruen Anna Trolle Kærsgård, som hun styrer indtil sin død 1723.

Formentlig stenrelief fra 1714 med Erik Billes og Anna Trolles våben indmuret i gavlen på det ny Kærsgård.