Sorgenfri

I denne lysthytte kunne man være fri for sorg. Deraf dens navn, som også er brugt mange andre steder. Såmænd også på små og store slotte. På fransk hedder det Sans Souci (fri for bekymring). Her er det en ganske lille simpel træ- og barkhytte på Hindsgavl. Den optræder på et postkort fra omkring 1900. Hvornår hytten i denne naturtro form måtte lade livet, ved jeg ikke.

På samme sted står i dag i samme format en hvidkalket hytte i bindingsværk og stadig med to træsøjler foran indgangen. Den forbindes ofte med H.C. Andersen, der besøgte stedet i 1843 og berømmede udsigten, hvad den bestemt også fortjener. Indeni er opsat et hyldestdigt til Christian 8. tilskrevet samme Andersen.

Denne lysthytte kan opfattes som et eksempel på romantiske lege- og gemmesteder i det fri. Man yndede at skabe maskerede steder. Det var en europæisk tendens, der vandt frem i slutningen af 1700-tallet. Filosoffen Rousseaus fanfare ”tilbage til naturen” ruskede op i de fine, pudrede og parykklædte folk. Men de måtte stadig lokkes til at være i beskyttelse i den store natur, der endnu ikke var hverdagskost.

Man ser på billedet, at træets bark er tænkt som udsmykning. Det ser ud som om, at der er tale om kraftigt egetømmer, der ikke er afbarket. Formodentligt er det denne hytte, som H.C. Andersen dvælede ved. Den kan godt være temmelig gammel. Kan den endda stamme fra det ny Hindsgavl, der indviedes i 1784?

Forunderligt er det, at en gæst på Hindsgavl i 1787, Mathias Lunding i sin dagbog noterede: ”I Haven var et Lyst Huus, som saae ud som det var en stor Stavl Brænde, endog nær ved seer det saa ud; det har forført mange Skippere til at gaae i Land for at kiøbe det.”