Frydefuld sommer på Kærsgård

Den unge maler Hans Hansen, der var elev af Jens Juel, blev af krigsråd Jacob Wedel på Kærsgård bestilt til at portrættere familien i sommeren 1796. Her var adskillige gæster – ikke mindst nogle unge kvinder, der i fulde drag nød og berigede den skønne juli.

Den 64-årige Jacob Wedel havde mistet sin første kone i 1789 og havde sat hende et minde i Indslev kirke, hvor det stadig er at se. Året efter giftede han sig med den 20-årige Louise Dinesen fra Gyldholm gods ved Flakkebjerg. Nok et år forløb, så kom parrets førstefødte – Andreas Claus til verden på Kærsgård.

Og netop i sommeren 1796 føder hun Dorthea Frederikke Louise af. Den unge mor har i den sidste ventetid besøg af sine yngre søstre: 17-årige jomfru Sophie, 19-årige forlovede fæstemø Ellen Marie og 24-årige professorfrue Bolette. Maleren er fuldstændig fortabt i den smukke Sophie og går følsomme ture med hende i parken.

Hans Hansen skriver trofast dagbog og herfra ved vi så meget poetisk om netop denne sommer. Han kalder de fire søstre for de fire gratier. Han fortæller om en tur med dem i marken i et dejligt vejr, hvor de synger skønt under vandringen. Næste dag må han i gang med et portræt af Bolette, mens han i tankerne sværmer for Sophie.

Der tegner sig et billede af et hus med sans for malerkunst og for sangkunst. Den lille Louise, der kom til verden netop den sommer på Kærsgård, blev siden gift med Niels Basse Fønss til Hindsgavl og medbragte i ægteskabet sine rige musikalske talenter, som hun gav videre til sine døtre. Hendes storebror Andreas Claus blev siden byfoged i Middelfart og en tid ejer af Kærsgård. Han opførte i 1815-17 det nuværende Kærsgård.

Illustration: Portræt af Dorthea Frederikke Louise Wede-Heinen l af C. Kratzenstein-Stub, ca. 1815.