Sommertorsk i Lillebælt

Det siges, man skal fange torsk i måneder, der har bogstavet R i navnet. En engageret lystfisker udfordrede teorien sidst i maj måned 1891 på det dybe og smalle Lillebælt ud for Middelfart og erfarede en helt anden historie. Manden var ikke hvem som helst. Han var en naturhistorisk vidende journalist og forfatter – og nogle år senere var han direktør for Zoologisk Have i København. Hans navn var Julius Schiøtt. I Lystfiskeri-Tidende fortæller han nærmere om et par gode fiskedage på Lillebælt.

Den 20. maj kl. 8 ¾ tog han toget til Middelfart fra Nørre Åby, hvor han var på besøg hos sin gode ven praktiserende læge Dreyer. På skibsbroen ventede den lokale fisker Christian Christensen kaldet Oddemanden på ham, en kyndig mand, der fiskede hele året rundt. Han vidste, at stortorsken oftest var at finde på 50 favne vand i den strideste strøm. Han fiskede med snøre enten med pilk eller agn. Han medbragte denne dag sild som agn og i reserve sandorm. Ud for Kongebroskoven lader han drægget falde.

Nu skal der bruges 25 favne hampeline, hvortil er bundet et blylod og en tyk blank torskekrog. Fiskeren ser en smule overlegent på Schiøtts medbragte spinkle kroge. Så skal sildestykket sættes på krogen vel at mærke med den blanke side udad, da torskene ellers ikke vil bide. Strømmen tager line og krog med sig. Med loddet kan man mærke bunden og så hæve linen lidt, så agnen ikke er for tæt på bunden. Oddemanden fortæller, at de torsk, der går højere oppe kaldes for ”springtorsk”.

Schiøtt får først bid. Det kræver lidt hård hud at hive den våde line 15 favne op. Det bliver nu kun til en torsk på godt et pund. Den bliver smidt i bådens dam. Schiøtts kroge er for spinkle og fiskeren låner ham en af sine gennemprøvede fangstliner. Det hjælper og nu hiver han torsk på 2-3 pund indenbords. Mens de fisker damper en tysk panserfregat med tre røgspyende skorstene forbi nordpå. Efterhånden får de fyldt dammen godt op med torsk.

Henunder aften er vor lystfisker tilbage i Nørre Åby med så mange torsk, at både lægefamilien og de nærmeste naboer kan forsynes. Næste dag går det atter til Lillebælt, hvor selskabet fanger et halvt hundrede torsk. En ung lærerinde, der logerer hos lægen, fanger dagens største torsk. Og lægen Dreyer fanger en pæn rødspætte, hvilket er sjældent på disse kanter. Hjemme i Nørre Åby strømmer naboerne atter til for at få del i fangsten.

Jo den sommer kunne der fanges pæne torsk på Lillebælt. Dog krævede det en erfaren fisker som vejleder. Gad vide om der stadig kan fanges torsk i sommermånederne i det dybe strømmende bælt?

Illustration: Julius Schiøtt ved skrivearbejdet.