Peder Schmidt blev reddet

I Middelfart Avis den 18. juli 1890 bringes følgende, der nok er en præcis gengivelse af nyheden fra Assens Amts Avis. Under overskriften ”En drøi Svømmetur” læses:

”I Torsdags kunde der, ifølge Ass. Amts Av., let være sket en Ulykke, idet Sømand Peder Schmidt paa Brandsø sank med sin Baad lige udfor Øen. Først efter omtr. Halvanden Times Forløb kom Sømand Kaslund fra Brandsø ham tilhjælp med en Pram. Peder Schmidt, der er omtrent 70 Aar gl., var meget udmattet, men kom dog snart til Kræfter igjen, efter den lange Svømmetur. Baaden blev siden fisket op.”

Det er dramatisk, men lykkeligvis har historien en positiv udgang. Nok er det ikke i detaljen ganske sandt. Det kan jo være, at den. der har givet nyheden videre til avisen, ikke har været ganske tydelig. Det kan være føreren af postbåden fra Assens, der har været meddeler. Det kan jo også være, at redaktøren ikke har hørt ordentligt efter. Endelig er talesprog og skriftsprog lidt ved siden af hinanden. De to personer er ægte nok og begge bosiddende på Brandsø. Kaslund kendes under navnet Carlslund og er husmand og fisker. Peder Schmidt har godt nok en båd, formentlig en sejljolle, men er ikke sømand. Han er derimod aftægtsmand og ugift på øens største og ældste gård Brandsøgård. Det kan være småting. Vigtigst er jo, at Carlslund opdagede Schmidt og fik ham bjerget.

Peder Schmidt var på dette tidspunkt næsten 72 år, da han er født den 28. august 1818 på Brandsø. Hans forældre Laurits og Nielsine Schmidt havde været forpagtere af Brandsøgård. Efter faderens død førte moderen gården videre i samarbejde med den ældste søn Peder Schmidt. Han var altså mere bondemand end sømand. Derimod var hans to år yngre bror sømand. I folketællingen 1845 for Brandsøgård er Laurits anført som styrmand. Senere finder vi ham i folketællingen i Assens som skibskaptajn. Det er næppe mærkeligt, at man på den lille ø har kunnet føle sig tæt forbundet med vandet og skibsfart.

Da Peder Schmidts mor dør, er han oppe i årene. Det bliver så lillebror Laurits fra Assens, der overtager fæstet på gården. En medvirkende årsag til det, kan være at han som kaptajn og reder har mistet sit skib ved forlis. Han må derfor søge økonomisk fodfæste på anden vis og vender derfor tilbage til fødegården på Brandsø.

Der findes et malet portræt af Peder Schmidt som ung. Det hidrører fra den sommer i 1842, hvor guldaldermaleren Dankvart Dreyer gjorde grundige studier af landskab og historiske minder på Brandsø. Resultatet af disse studier finder vi i hans store maleri af Stensætningen på Brandsø, der findes i den klassiske samling på Brandts kunstmuseum. Dankvart Dreyer må have boet på Brandsøgård og kan meget vel have fundet sammen med Peder Schmidt. Kunstneren var da 26 år og Peder Schmidt 24 år. Det har sikkert været afvekslende og spændende for den lille øs beboere at have besøg af en ivrig og flittig maler fra Kunstakademiet i København, som de til en vis grad har kendt til, da han var købmandssøn fra Assens.

Peder Schmidt forblev, så vidt jeg ved, langt det meste af sit liv på Brandsø. En tid var det ham, der stod for gårdens drift for sin mor og familien. På sine ældre dage var han på aftægt. Efter sin lillebrors død, var det dennes søn af samme navn som sin far, der overtog fæstet, indtil familien Schmidt heriblandt Peder Schmidt endeligt rejste fra øen i 1892.

Man kan læse meget mere i Pia Viscors bog ”Brandsø. Øens historie indtil år 1900”.